2 6 6 Smaa1enenes amt. Wendelin, født i Bohuslen før afstaaelsen og kandidat fra Kjøbenhavns uni- versit, senere præst i Tosby (Bohuslen), men fik i en meget høi alder 1721, til belønning for bistand ved Marstrands erobring 1719, af kong Fredrik IV Trøgstad præstekald, hvor han var præst til 1733; provst Adolph Carl Heidenreich 1787—1817, dennes søn, provst Carl Fredrik H., først pers. kap. 1812—17 og senere sognepræst 1817—52, og sønnesøn, Adolph Wilhelm H., pers. kap. 1840—62. Omkring og i n. for kirken (Kirkefjerdingen): Garsrud (Garpsmð), 10,os, Tveiten, ø., v., 4 brug, deraf T. ø. 1O,1s. Ved sammenstødet af veiene fra Trømbor og Askim (om fægtningen 11 aug. 1814 se ovenfor. s. 149), Grav (Grojf§, 18,s9, Høntor, ø., v., 23,a4, 7 brug, Øiestad, ø., 24,s4, n., s,. 24,11, 6 brug, Strønes (g’t*reynes), n.,s.,30,2a, 5 brug,hovedbrugene 12,2—: og 14,21, Fag eraas, 11,19, Søtland (Sætaland), 28,aa i 3 brug, hovedbruget 25,49, Haugland (Haugaland), 27,181 11 brug Hj ensegg (fUalmsegg), 2 brug, Bredegg. ø., v. B brug. S jønhau g (‘§jönarhaugr), 4 brug, hvoraf de to ere indkjøbte til bolig for kommunelægen og jordemoderen samt til sko1e, Gopperud, 11,a2, Frøshov (Fl-eyshof, alm. skr. Frøshaug), 2 brug, 10,61 og 10 st. Løken (Leykin, udt. Løkje), st., l., 39,1a, 15 brug, Solberg, 41,u, et af herredets største brug. I s. for kirken (Riser1jerdingen): Riser, 80,ss, 10 brug, hovedbruget 23,aɔ, der i lang tid (indti1 1858) har været i familien Riis’s eie, Skrikerudɔ n., s., l., 3 brug, Laslet (alm. skr. Laugs1et), 21,u; sydligst iherredet, J ørentvet (Jörundarþveit), n., s., 45ɔ81, 4 brug, hovedbrugene 23.0ɔ og 13,e1, Henningsmoen, 2 brug. 15,a9 og 15,—1ä, Kjæsegg (Kæsisegg), 2 brug, Sukken, 7 brug, Mellegaard, ø., v., 24,u, 12 brug, „Ringstad, s., 15.es. Vestover (Tosebygden): Eikeb erg, s., 22,a9 i 4 brug, det største 10,s0, n., 29,91, Torp, s., 2 brug, 15,s9 og 14,as, Bøkkelstad (udt. Bikkjul- stad), 7 brug, As1erud (udt. Haslerud), 14,81ɔ Aaser, vestligst i herredet, 6 brug. Hol, 3 brug, Grevegg, 31,as, 6brug, Berger, 2O,a-1, 3brug, hoved- bruget 18,a2. Myrer, 2 brug, Rud, øv., 12,a9, nd. 12,2v. Østover (Hærset— og Langsetf1’erdingeme): H æ rs e t (Hærusetrar, alm. skr. Hersæter), 73,s0, 13 brug, hvoraf hovedbruget, 40,sa, er —et af bygdens største brug, som længe (indti1 1864, da det solgtes af stiftamtskriver M.) har været eiet af familierne Holst“ og Michelet, af hvilke den sidstnævnte ogsaa har eiet adskilligt andet gods i herredet; god skov, vandfa1d, mølle- brug. Rud. ø., 4 brug, sag og møl1e samt jernstøberi og mekanisk værksted (»Trøgstad jemstøberi«); det leverer hovedsagelig maskindele for sag— og møllebrug m. m. Aarstad (()rmsstaðir), 7 brug, Nordbraate, 4 brug, Sentvet (Setnaþveit), øv., 17,2s, nd., 2 brug, Kallak (Kaldakr), 2 brug, Grimsrud, 4 brug, Sørbraate, 24,20, Dillevik, 28,2ei4brug, det største 13,e4, Myrvo1d, 34,oo, 4 brug, de to ]l,91 og 13,u, Nøkleby (Myklibyr, alm. skr. Møkleby), 20,ax, Bingen, ø., m., v., 54,ae, mange brug, N es, n., s.. 38,s2, 10 brug, hvoraf hovedbruget i N. s. 16,49, ligger ved Hemnessjøen østligst i herredet. Skj ærungrud (Skej’rungaruð eller Skeiðmngaruð), 23,o2, 3 brug, det største 14,9e. Lier, 27,ss i mange brug, teglværk, sag, tidligere mekanisk værksted. Aamot, st., l., 21ɔ44, 8 brug, hovedbruget 12,—1ɔ, Aas en gen, mølle, lige paa grænsen af Eidsberg. Auten ø. (udt. Øtten), B brug, hvoraf det ene, Fossen, med sag og mølle. Langset (i Langusetärum, alm. skr. Langsæter), n., s., 69,12, 18 brug, hvoraf hovedbrugene 13.u og 18,s0; gaar- den skal have været adelig sædegaard og angives i 16. aarh. at have tilhørt familien Ka1ips. Karlsrud, 25,4x, 3 brug, hovedbruget 18,ao— Fuglli, (alm. skr. F0ugli), her flndes en grav fra hedensk tid i form af en kreds a stene. B. Annexet: I den østlige del (Ringstadfjerdingen): Hov, st., 1., 24,u, 4 brug. hovedbruget 10,ɔs, Løvestad, 2 brug, Linto, 5 brug. Ringstad, n., 5 brug, hvoraf hovedbruget i beg. af det 18de aarh. eiedes af oberstløitnant Carl Friederich Heydenreich, f. i Holsten ca. 1694 og fader til ovennævnte
