Smaalenenes amt. 2 6 5 paa over 10 mk. findes i hovedsognet 41, i annexet 10, af brug paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis 67 og46. ‘ Gudstjeneste holdes hver anden søndag i hovedsognet og annexet; paa de store høitidsdage er der gudstjeneste i begge kirker 1). Herredet havde i 1880“ 7 skolekredse med 7 lærere ’); skolehuse findes paa Sj ønhaug (i Kirkefierdingen), Jørentvet, Heer og Havnaas i hovedsognet, samt paa Kirkeby. Hestehagen, Hvammer og Søpler i annexet. Det hører til Eidsberg lægedistrikt. Ti-øgstad kaldtes i middelalderen F r ø l a n d (Freylönd) og udgjorde med Askim hei-red Frøland skibrede (Freylanda skipr.). J ordbruget og i forbindelse dermed f ædriften er herredets væsent- ligste næringsvei.— Jorden er frugtbar, men for det meste overmaade bakket og tungdreven, især i annexet. Driften siges at være i god fremgang, og man synes i de senere aar at have indskrænket kornsæden noget og lagt sig mere efter fædriften. Havre er her som ellers i amtet den overveiende sædart, udsæden af græsfrø betydelig. Havnegangene ere smaa og daarlige. Sko ven er af liden betydning, og herredet har neppe nok til egen forsyning. Bedst er den paa østsiden og bestaar der fornemlig af gran. Ved Øieren er en del løvskov. Industrianlæggene slutte sig næsten udelukkende til Eidsberg- elven, navnlig i dens nordlige 1øb. Her har man saaledes Stik1en pap- og papir-fabrik og Maastad mølle— og sagbrug, samt længere i s. Lier teglværk (i 1883 tillige maskinværksted, der dog senere er nedlagt), Trøg-stad jernstøberi, foruden en del mindre møl1e— og sagbrug. I det hele beskjæftigedes ved disse anlæg 77 arbeidere i 1883. Binæringer af betydning findes ikke, naar undtages, at der leveres en del snedkerarbeide til salg. “ Herredet har ingen jernbane, men dets sydlige del benytter Mysen og Slitu jernbanestationer. Ved Øieren er der for tiden 3 dampskibs- stoppesteder inden herredet Postaabneri haves i hovedsognet paa Gopperud. Hovedveien fra Rakkestad og Eidsberg (jfr. S. 126) kom- mer ind i herredet straks efter at have passeret Mo markedsplads, og gaar forbi hovedkirken over mod Hemnessjøen ind i Hølands herred. Med bygdeveie er det ret vel forsynet. Trøgstad sparebank er oprettet 1847 og virkede i 1883 med en indskudskapital af kr. 148 334, tilhørende 304 indskydere, og en formue af kr. l9 472. Herredet har en brandforsikringsindretning for huse og løsøre, desuden 2 kornmagasiner, der eies af interessentskaber. Mærkelige gaarde og stede’r. A. Hovedsognet: Trøgstad kirke, 64 km. fra Kristiania (over Øieren og med jernbane), er en gammel graastensbygning fra middelalderen, viet til St. 0lav; den har en gammel døbefont af ‘klebersten“). — Trøgstad præstegaard (gl. opr. navn Sjaffvirki), 50,2r, er en god gaard og herredets største brug; jordveien, mest god jord, ca. 90 ha.; mangler skov, kun lidt ungskov i udmarken; 7 husmandspladse. Blandt hei-værende præster mærkes Bernhardus Laurentii = Z) I kaldsbog-en for 1732 citeres tvende —Statutæ“ af 1389 og:5 september 1586 om gudstje- 2 neste hver 3die søndag i Baastad. g Nu 8 skolekredse og 8 lærere. Z Trøgstad.kirke var„ ifølge Wilse, s. 505, en af de:Itre kirker (søndenfjeIds?), som paa hans tid (1779) vare forsynede med orge1værk.
