W “ Smaa1enenes amt. 1 9 Et stykke i s. ligger Revlingen under kysten af Rygge samt i v. Guldholmen og i n. Bevøen og Billeholmen. W Øernes bygning svarer til fast1andets. De sunde, som —gaa imellem dem, have samme længderetning “som fastlandets dale og elveløb. Saa- ledes gaar f. ex. det sund, som skiller mellem Vesterøen og Spjerøen, ganske parallelt med Vesterelven ved Fredr-ikstad, med Glommens hoved- arm mellem Fredrikstad og Sandesund, og, ovenfor Sarpfossen, med Mingevandet, Tunevandet, Glengshølen, Isesjøen o. s. v. Hankø er i grunden kun et fra kysten løsrevet, lidt forrykket stykke, og de sunde, ved hvilke øen skilles fra fastlandet, følge de almindelige retninger af hovedspalterne i Smaalenene. Den til Smaalenenes kyst hørende havstrækning, i hvilken de heromhandlede øer ligge, hører til Skagerraks inderste snip og dennes fortsættelse, Kristianiafjorden. Fra Larkollen af og sydover be- skyttes kysten ved en skjærgaard af ikke ubetydelig udstrækning; naar baade stort og smaat regnes med af, hvad der til enhver tid ligger over havfladen, omfatter denne henved tusinde (986) øer og skjær-. Det er især Hvaløernes gruppe i forbindelse med Singlefjordens mange holmer og skjær, som frembringe dette tal. Gruppen viser sig saavel ved sin bygning som ved de ringere dybder mellem den og fastlandet at være en fortsættelse af dette sidste og kan følges udover til den n.v.—s.ø. løbende række af holmer og skjær mellem Torbjørnskjær og Heia, udenfor hvilken det største dyb (442 m.) træffes i vestlig retning, omtrent midt udfor Kristianiafjordens munding. 0mkring Kragerøen bevirker Glommen paa begge sider opgrund- inger, hvoraf især den udenfor Vesterelven mellem Kragerøen og Torgaut1andet danner en god red med betydelig udstrækning og anker- grund paa 22,å m. vand under navn af Fredrikstadleret. Nordenfor har Onsø og tildels Raade hei-rede kyster med de dybt indskjærende kiler, Ellingaardskilen og Kraakstadfjorden, en skjærgaard, som især er udviklet omkring den største ø, Hankø, medens den noget mindre Rauø hører til porfyrøernes fra det øvrige skarpt adski1te række. Denne under de geologiske forhold (s. .7) omtalte række deler fjorddybet saaledes, at der bliver to dybrender i strøget fra LarkoHen af ud til Søstrene. Den dybeste, midtfjordsrenden, har et stykke ud fra Rauø, hvor der er noget udgrundt, sit største dyb (433 m.) og dernæst tæt under den bratte Syd-Mising (380 m.), men hæver sig saaledes, at den i s.v. af Søstrene stænges af en ryg med omkring 222 m. dybde (saaledes som sædvanligt ved landets store fjordmundinger), hvorved den afstænges fra Torbjørnskjærdybet. . Den indre rende har mellem Rauø og Smaugstangen en dybde af 122 m. og mellem Nord-Misingen og Hankø af 161 m. Dybden taber sig saavel sydover som nordover ind i den grunde Kurefjord og i ren- den mellem Sletter og Larkollen, hvor der er rummelige stoppehavne med ankergrund paa omkring 28 m. Porfyrrækken fra Eløen over Sletter skyder sin ryg op mellem begge render, saaledes at der fra Syd- Sletter gaar et— flak ud med en dybde af tildels under 20 m. og med de over vandet liggende Svarteboer; der fortsættes med Veslekalven og Rauøkalven, hvilken sidste ved et lavt eid er forbundet med Rauø, og i s. for Rauø —peger Rauøgrunden nedover mod Misingerne, omkring 20
