1 8 Smaa1enenes amt. S t r øm s haug paa hver sin side af dalen har navn heraf. Efter dennes tilstopning har Glommen faaet stærkere strøm i hovedelven og sender derfor mindre vand til Skinnerfloet. Havets stigning indvirker endnu ved høivande paa Skinnerfloets vandstand. P . Udenfor Smaalenenes kyst ligger en række af større og mindre 9e1“, der i s. danne en fuldstændig skjærgaard, medens de i n. ligge mere spredt. Følger man kysten fra s. mod n. og tager sit ud- gangspunkt ved indløbet til Svinesund, møder man her først det om- talte store bassin, til hvilket Singlefjorden hører, og udenfor dette Hval- øerne, der saavel ere den —betydeligste gruppe af øer inden Smaalene- nes amt som den, der indeslutter amtets største øer. Kirkeø en er den betydeligste af dem alle (26 km2). Derefter følger Vest er øen (15,19 km9), Asmallandet (8,9s), Spjerøen (7,9o), Søndre Sande (4,sa), Nordre Sande (2,s6), Papp er (2), Herføl (1,9a) ogAke1—øen (1,4—1). Af de øvrige øer i denne gruppe naar ingen op til 1 km2; mange af dem ere blot skjær og smaaholmer. Til de ytterste høre Tisler i s. og Torbjørnskjær i s.v. Ogsaa i det indre bassin ligger talrige øer, som tildels regnes for at tilhøre Hvaløerne, f. ex. Singløen (2 km2). Hvaløerne opfyldes for det meste af lave aas- strækninger (indtil 85 m.), mellem hvilke der kun er lidet mark, som er skikket til opdyrkning; derimod ligger der indimellem aaserne mange myrer, der antages at være en hovedaarsag til de paa Hvaløerne meget almindelige koldfebre. Øernes kyst er klippefuld, men tillige lang- grund, og rundt om ligger der talrige baaer og skjær. Som en følge deraf er seiladsen mellem og udenom disse øer paa mange steder hindret ved det urene farvand. Navnlig er løbet vestenom Nordre Sande et overordentlig urent farvand. Løbet mellem Sandøerne og den svenske kyst heder Sækken og er i sin he1hed noksaa rent; bredden er fra 0,s til 2 km. og den største dybde ]22 m. Løbet nordenom Tisler kaldes Lauersvælgen, den almindeligste indseiling til Fredr-ikshald fra v., der fortsættes i Gravningsundet mellem de to Sandøer, hvorfra man kommer ind paa Sækken. Østenfor Lauerøerne har man Angretrenden. Længere inde grunder Singlefjorden efterhaanden op, indtil den taber sig i kilerne mellem Sponviken og Fredrikstad. Af andre sunde —mellem Hvaløerne kan nævnes: Løberen, Asmalsund og Sk j elsbusun’“d; det sidste, der skiller Spjerøen fra Vesterøen, er et trangt, men rent løb, dog kun for fartøier indtil 12 fods dybgaaende. Kragerøen (18,s2 km2) omflydes i sin nordre del af Glommen, som her adskiller den fra fastlandet; ved den sydøstlige spidse ligger Kjøkøen (1,4.s km2) og langs vestkysten en hel del smaaøer. I v. for Hvaløerne og opover i Kristianiafjorden, paa dennes østlige side, ligge forskjellige smaaøer og skjær, 8østrene, Struten, Misingerne o. fl. Nordligere ligger-, lige indunder kysten, Hankø (3,s-1 km2) og, mere fjernet fra denne, Rauø (2,9a km’). Videre følgeri s. for indløbet til Kraakstadfjorden Eng elsvikø og Skjæ1ø, begge i kystens umiddelbare nærhed, og i Kurefjorden Ovenøen (1,ss km2). Udenfor sidstnævnte fjord ligger de tre øer Sletter, mere nordlig Eløen og Kollen. Derefter har man lige udenfor Moss Jeløen, Smaa1enenes næststørste ø (19,2s km’), der før gjennemgravningen af Værlesanden var en halvø, men i tidligere tider maa have været ø.
