Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/307

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 263 østligst i herredet. Eringen (Eiðaréng, som det nu ogsaa af eieren skri- ves), 21.oe, har i længere tid været fogdemes bolig, men er privat eiendom, Hus et, med et lidet forsam1ingshus for methodister. hvoraf der er nogle især iden tilgrænsende del af Trøgstad. Rud, n., s., 44,1o, 5 brug, deraf Store R. 26,aa, Lille R. 10,I2’ Føsk (i Fauski, a1m. Skr. Fusk), 29,sa, 3 brug, de to 12,49 og14,ɔs, Eibakke, 8 brug, Sekkelstein, 21,0s, 6 brug, Gudderud, 2 brug. Grøttvet (Grjöbþveit), n., 17,a2, 3 brug, m. 12,—1o, n. 10.s1, Hen- stad (Heðinsstaðir), 22,a1, 4 brug, det største 12,0a, Massengen, 4 brug. I syd: Løken (udt. Løkje), n., s., v., 44,as i mange brug, med Askim jernbanestation, i hvis nærhed der har reist sig adskillige nye bygningen Moen, 6 brug, Auten (udt. Øtten), 4 brug. J aeren, 5 brug, Hon (i Humli), 3 brug, Kampenes, 1l,11, Ga1tebu, 10,u, Halstvet, 2 brug, Hauger, forhenv. præsteenkesæde, Torp, yt., 2 brug, Skjørten (Skyrtin, udt. Sjørte), n., s., 41,u, 4 brug, hovedbrugene 22,oo og 12,u, Sals e ng, 3 brug, Enger, s., 4 brug, Revaug, 5 brug, Gj el1estad (Geilastaðir), 8 brug, Hov, 24,13, 7 brug, Gurud, 4 brug, Kvakestad, 22,u, 3 brug, det største 15,es. Langs Glommen: Vamme1i, n., s., 24,2o, 4 brug, Skjolden (Skjoldin, udt. Skjølle), n., m., s., ÖÖ,95 i 9 brug, deraf S. s. 16,sa, S. n. 11,a9, 0raug, 2 brug, 16,0a og 16,02, Svinek1e (udt. Svinhekle), 2 brug, Kikkelsrud (Ketiulsruð, alm. skr. K kkelsrud), 13,ɔä, sag og møllebrug. Rud, øv., nd., 27,2e, 15 brug, Rom (Ro):tr), 36,ca, 9 brug, det største 12,29. I nærheden lig- ger R om s a a s e n med en især mod Eidsberg fremragende beliggenhed, skjønt den ikke hæver sig synderlig over de nærmeste gaarde. Paa den mod Glommen vendende side var Roms nikke1værk, der dreves i aarene 1860—76, men nedlagdes paa grund af de slette konjunkturer for nikkelen. Paa aasens høieste k olle var der endnu for 3O aar siden, da de blev an- vendte ved det nye veianlæg lige nedenunder, grundmure og andre levninger af en bygdeborg; herfra iagttog folk fra nabolaget træfningen ved det nær- li ende — gg Langen e s, 3 brug; her findes endnu levninger af den stærke skanse, der var anlagt af de Norske i 1814 som brohoved for den over Glommen kastede pontonbro, og hvor der den 9 august levere-des en heldig træfning, der dog ikke hindrede Kristian Fredrik i straks efter at opgive stillingen og overlade broen til strømmen. Træfningen benævnes oftest efter det ca. 1 km. ovenfor liggende, mere bekjendte O ns ta d s u n d, jfr. s. 27, hvor Karl XII imai 1716, under sit tog fra Kristiania til Fredr-ikshald, gik over paa flaader, næsten uden modstand eller tab. Over 0nstadsund var der en livlig færdsel indtil an1ægget af Fossem lbro; færgestedet tilhørte Sund gaard en, der tid- ligere var en ikke ubetydelig eiendom (over 3 dalers skyld) paa grund af den sundtold, som dens eiere fra gammel tid havde ret til at hæve af de fleste bygder i fogderiet, samt af enkelte i Akershus amt. Færgestedet er nu nedlagt og sundtolden indløst i 1868. 0nstad, 2 brug, Huer (H‘áðir), 2 brug; en bod paa den sidste gaard bærer fra 1814 mærker af geværkugler fra den tværtover liggende skanse i Spydeberg. Gui (Guðin, a1m. skr. Gudim), øv. og nd., 27,sa, 8 brug, Tømt, 6 brug, Solberg, 10 brug. Eik. 3 brug. det største 10,3Iɔ svært jordfa1d 1816, Lier, n., s., 28,ɔs, 10 brug, deraf Rælin gen. det nordligste i herredet. Ogsaa i dette herred tilhøre de fleste oldsagfund stenalderen. Paa Oraug stod i forrige aarhundrede en nu forlængst nedreven gammel træbygning af meget svært tømmer paa to stokværk, hvoraf det øverste sprang 1V2 alen frem over det underste paa langsiden; det derved fremkomne aabne rum var lukket med en svalgang. Underste stokværk var delt i to rum, til hvilke fra svalgangen førte to døre lige ved siden af hinanden. Øve1—ste stokværk dannede kun et rum (uden tvivl et gammeldags »bur«). Herredet led meget under norsk og svensk indkvartering i 1814.