2 6 2 Smaalenenes amt. Jo rdbr ug i forbindelse med fædrift er herredets hovedsagelige næringsvei; begge dele er i fremskridt. J ordbunden er ler, mest frugt- bar i nærheden af Glommen. J ordbrugsforholdene ere som i Eidsberg. Havre er endnu altid den overveiende udsæd og havreskifter almindelige Skoven er uden betydning; den findes især paa de to smaa aas- par-tier i n. og v. samt tildels langs Glommen. Kun faa gaarde have skov nok til husbrug. Af industrielle anlæg findes alene Kikkelsrud sag— og mølle- brug ved Glommen samt en mindre møbelfabrik paa Gudderud. Biavl er forholdsvis meget udbredt, drives ogsaa af husmænd og er i fremskridt. Smaa1ensbanens østre linie kommer over Glommen ind i herredet søndenfor Onstadsund og har en station (postaabneri og telegrafstation) vel 1 km. i s.ø. for kirken. Hovedveien (tidligere over 0nstadsund) kommer ved Fossem bro ind i herredet og fører videre til Eidsberg. Fra jernbanestationen gaar vei til Trøgstad. I herredet er et sognese1skab, » Selskabet for Askims vel«, der har en samfundsbygning nær jembanestationen til selskabelige Sammenkom- ster, foredrag m. m. C Mærkelige gaarde;og steder: Askim kirkeI), 42 km. fra Moss (over Fossem bro) og 6O km. fra Kristiania (efter jembanelinien), er en større trækirke, indviet 1878; den for- rige var en gammel kvaderstensbygning. viet til Jomfru Maria; dens stene ere nu anvendte til mur om kirkegaarden; den havde en klokke fra mid- delalderen med indskriften »in honorem S. Marie« (til den hellige Marias ære). En jemkolv, der har hørt til en anden af kirkens klokker (nu i Universitetets oldsagsamling) bærer i runer navnet Andres j’armaðr (maaske den mand. som har foræret kolven). Et røgelsekar af bronce herfra er lige- ledes i Universitetets samling. — Askim præstegaard, 39,2ä, lige ved kirken, indmarken 60 ha. samt 6 husmandspladse, er bestemt at skulle redu- ceres til 80 ha. indmark, 61 ha. skov ’) og havn og 3 husmandspladse. Kri- stian Fredrik for-lagde den B august 1814 sit hovedkvarter fra Moss til denne præstegaard; en stor del af hæren bivouakerede omkring kirken lige før træf- ningen ved Langenes. Af herværende præster kan mærkes Paul Hjorth 1736 -78 og sønnen Hans Jakob Hjorth 1778—1824. I n. for kirken: Askim, ø., v., 22,a4, 3 brug, hvoraf A. v. l1,er, Ilen (udt. Ili), 30,19 i 10 brug, Kolstad, n., s., 22,1s, 2 brug, deraf K. n. 13,1s, sorenskrivergaard, smukt bebygget af sorenskriver Johan Egeberg 1853, T o r p, st., l., 2 brug, Haraldstad, 16,4s, tilhørte i længere tid familien Holmsen, der ogsaa har eiet adskilligt andet gods i herredet, Holter, nd., 11.24, øv. 3 brug, Hobøl, 20,ea, 9 brug, Aaser, 24,aɔ, ved Lieraasen, er et af herredets -største brug. — Østover: Radderud, 5 brug, Heller, 4 brug, Frøhol, 10 brug, Blandhol (Blönduhöll) 6brug, Lunder,13,09, Olberg, 3 brug, Boslet;
- 3 brug, Skavogg (Ska.fI’iogg), 22.ɔ9, Dramstad, 11,a9, Bækkevar (Bekkja-
hvarj’), 5 brug, Dæli (Do m), 7 brug, Hol øv., 24,13, 4 brug, hovedbruget 16,o2, Fossem, 2 brug, Slengebraate (1§legnubroti), 20,04, 7 brug, Mørk- ved (Myrkviðr, alm. skr. Mørktvet), st., l., 29,c1, 7brug, deraf M. st. 16,u,
—=—-.—
Z) Den gamle kirke.var længe yderlig forfalden; den var (åP1’î11d§Iî8 forsynet med blytag. hv1lket ifølge W1lse, s. 505, ellers kun var tilfældet mo en kirke 1 det.søndenfjeldske Nor-ge, men det blev i 1812 aftaget af kirkeeieren og skal ifølge en usikker tradition i 1814 have fundet anvendelse til kugler. ’) Skoven er for tiden aldeles fredet under forstvæsenets bestyrelse
