hvoraf de to hovedbrug 12,06 og 12,37, Ski (Skeið), 5 brug, Tveiter, ø.. m. v., 44,51, 14 brug, Vister (Viflastaðir). 50,68, 10 brug, Ska1lerud, 20,98, 3 brug, det største 16,64;, Hauger, 21,38, 7 brug, Solberg, øv. og nd.. 25,99, 8 brug, Smertu (Smærþúfa), 18,54, 2 brug, Borger, n., s., 24,07, 6 brug.
Langs Glommen: Holm, 2 brug, nordligst i herredet, Svae, 2 brug, Kjos, 24,78, et af herredets største brug. Vammenes (Vambanes), 7 brug og en parcel tilhørende Kristiania tømmerdirektion, ligger ligeoverfor Lindhol i Eidsberg. Børud (alm. skr Bøierud), mange smaabrug, udsigt over Glommen, Aas (Sundaas), 8,21 med Grønsund færgested, der tilligger denne gaard i forening med Salmonrud i Eidsberg, hvilke herfor oppebære sundtold af nabobygdeme. Grønsund forekommer ofte i krigshistorien og der er endnu tegn til forskandsninger. Haugen, nd., øv., 31,25, mange brug. Foss, 18,66, forh. præsteenkesæde, Nes, 16,97, østligst i herredet, tidligere eiendommeligt fiskeri i flomtiden, Skipperud (Skepporuð). ø., v., 30,88, 6 brug, hovedbruget 15,38, Skog, 39,46, 6 brug, hovedbruget 2O,58; paa gaarden tidligere kirke, der endnu i forrige aarhundrede benyttedes (efter Skiptvet kirkes brand, senere hver 3die høitidsdag indtil 1792); nu findes ingen levninger paa stedet, men i Universitetets oldsagsamling findes en jernbeslaaet dør og en nøgel fra den. I kirken fandtes en altertavle, foræret 1701 af general Folckersahm. Efter sagnet var den en lovekirke, opført af gaardene opsiddere i anledning af et jordfald.
Eng, 21,77, 5 brug, Espenes, 4 brug, Braatenes, 5 brug, Lystad (Lygistaðir), 3 brug, Vines (Viðanes), n.. s., 54,56 i en mængde smaabrug, de tidligere udførselssage nu nedlagte. Herfra er Glommens bredder ubeboede indtil sydligst i herredet: Glenne, n., s., 10 brug, og Skaar, 4 brug, lige under den 194 m. høie Tyriklevaas.
Opover Vinesdalen (Morken): Aamot, n., s., 43,50, mange brug. Gjerstad, 19,78, mange brug, Haug, s., 19,43, 6 brug. det største 10,10, Berg, n., s., ø. . v.. 48,92, 16 brug, Lund, 21,26, 12 brug, Strand, 12 brug, Heistad (Heðinsstaðir), 6 brug, Kvisler, 6 brug, Holmerud, 6 brug.
Dette herred., beliggende vestenfor Glommen, har en meget langstrakt figur med en længde fra n. mod s. af 21 km. og en bredde af mellem ]0 og 3 km. (smalest paa midten)[1]. Det grænser mod n. til Enebak herred i Akershus amt, mod v. til Hobøl og Vaaler herreder, mod s. til Vaaler, mod s. og s.e. til Skiptvet samt mod ø. til Askim og Trøgstad, fra hvilke herreder det adskilles ved Glommen og Øieren. Herredet falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af Spydeberg (Spjótaberg, udt. Speberg) hovedsogn i midten, Hovin (udt. Haave) annex i n. og Heli (Helin) annex i s.
Herredet bestaar af bakker, smaadale og sletter afvekslende med lave aaser; det har en større middelhøide end de omliggende herreder, nemlig 190 m. (for bebyggelsen omtr. 140 m.), og man har paa flere steder udsigt over disse. Det mest sammenhængende aasland findes i n. mellem Øieren, Lyseren og Mjær og slutter sig til Enebaks aaser. Ogsaa i s. er der aasland, men herredets høieste punkt, Spydeberg Varde (264 m.), paa Vardeaasen, paa grænsen af Hobøl, ligger i midtstrøget. Bergarten er, som i alle de tilgrænsende herreder, grundfjeld.
Herredet hører dels til Glommens, dels til Mosseelvens nedslagsdistrikt.
Glommen gaar her med fosse og stryk i en trang, dyb rende, der gjør, at
- ↑ Har derfor været sammenlignet med en sæk, der er knyttet paa midten.
