samt længere i n. omkring gaarden Vister og i v. omkring Lund og Berg i Vinesdalen. I s.ø. for kirken gaar derhos en bygd, ved navn Morken (d. e. skoven), over til Svindal. Den øvrige del af Skiptvet er for det meste ubeboet, hvilket navnlig er tilfældet langs herredets vestgrænse. Herredet har overhovedet 27,2 indb. pr. km².
Efter matrikulen har herredet 426 brug, skyldsatte til 1 179 mk. Af brugene er 15 paa over l0 og 51 paa mellem 10 og 5 mk. I hovedbygden er der tildels større brug, i Morken en mængde smaabrug.
Herredet har 5 skolekredse med 5 lærere; sko1ehuse findes paa Kalsrud, Lund s., Langeli, Haugen og Vines. Det hører til Eidsberg lægedistrikt.
Foruden den nuværende kirke var der i den katho1ske tid to andre, paa Vister (Viflastaða k.) og paa Skog (Skógs k.); den sidste stod længe efter reformationen.
Herredets gamle navn er Skipþveit eller Skygþveit[1]), nuværende udtale Skjetve. I middelalderen regnedes det til Vimar og hørte til Vima skipreiða, hvorom nærmere ved Spydeberg.
Jordbruget er herredets saagodtsom eneste næringsvei. Jorden er i den nordlige del langs Glommen lermuld, længere inde stivt ler, i Morken magert sandler. Den sydlige strækning langs Glommen er lidet opdyrket og aaserne træde her lige ud til elven. Agerbrug og fædrift er i fremskridt; dog er havre endnu den overveiende sædart. Udsæd af græsfrø er temmelig almindelig, havnegangene smaa og daarlige. Et meieri er nylig anlagt.
Skoven er udhugget; kun faa gaarde have skov til salg, og mange mangle skov. Bestanden er furu og gran, ved G1ommen løvskov, birk samt enkeltvis alm og eg.
Fabriker af betydning findes ikke; heller ikke spiller binæringer nogen rolle.
Fra kirken gaa veie til Svindal, Spydeberg og Grønsund; over Spydeberg fører en ny, snart færdig, chaussé til Sp. jernbanestation, der benyttes meget af indbyggerne i Skiptvet. Herredets postaabneri er paa Kalsrud.
Mærkelige gaarde og steder:
Skiptvet kirke,:36 km. fra Moss, er en smuk graastensbygning fra middelalderen, da den var helliget jomfru Maria. Kirken brændte 1762 og blev restaureret med benyttelse af de gamle mure. Den har en gammel døbefont af klebersten. — {{sp|Skiptvet præstegaard}, 38,71, er en ret god gaard og herredets største brug; Jordveien 60 ha., skoven væksterli og i god stand; 8 husmandspladse. Præstegaarden har havt det uheld at brænde 3 gange siden reformationen, først under syvaarskrigen ved fiendehaand, dernæst af vaadeild i den sidste del af 17de aarh. og endelig paa samme maade i 1762 sammen med kirken.
Omkring kirken ligge: Hønstvet (Hænsaþveit). ø., v., 24,12, 9 brug, Stafseng, 11,90, Kalsrud (Kalfsruð), 12 brug, Skjelle (i Skelli), 23,19, 4 brug, det største 10,57. Løstvet (Ljótsþveit, alm. skr. Lystvet), 6 brug.
Længere i n.: Frorud (Fróðaruð, alm. skr. Fraugerud), 6 brug, Laem (Laðheimr, alm. skr. Laim, udt. Lemmen), 2 brug, herfra smuk udsigt over Glommen, Rød, 10,17, Finsrud, 5 brug, Taraldsrud, 3 brug, Aslaksrud, 6 brug, det største 10,85, Onstad (Augunnastaðir), 26,51 i 4 brug;
- ↑ Saaledes endnu Jens Nilssøn, s. 52.
