Den med nærværende hefte afsluttede beskrivelse over Smaalenenes amt er første del af det statistisk-topografiske værk, der efter offentlig foranstaltning skal udgives over Norge.
Forslag om bevilgning til samme fremsattes allerede i 1873 af storthingsrepræsentant, nu statsminister Sverdrup, hvilket forslag under 14 mai s. a. af storthinget besluttedes oversendt regjeringen med anmodning om at foranstalte udarbeidet en plan for et saadant værk. Efterat dette var blevet overdraget sekretær i det statistiske bureau J. N. Mohn, fremlagde denne i 1874 et udførligt udkast til planen (trykt i Storth. Forh. 1875., Sth. Prp. No. 1 C) og forestod — dog med flere afbrydelser foranledigede af andre offentlige hverv — udarbeidelsen indtil sin uventede og almindeligt beklagede død i februar 1882. Udgivelsen overtages derefter af undertegnede, først i samarbeide med dr. Yngvar Nielsen, siden alene, med bistand af forskjellige forfattere.
Den ved beskrivelsen for Smaalenene befulgte plan er væsentlig den samme som den af sekretær Mohn udarbeidede, dog med den modifikation, at hovedvægten i beskrivelsen er bleven lagt paa amtet istedetfor paa fogderierne. I henseende til beskrivelsen over de enkelte herreder havde udgiveren fra først af antaget, at den kunde indskrænke sig til »en kortfattet karakteristik af deres topografiske og økonomiske forhold samt forskjellige statistiske og andre oplysninger« (se Sth. Prp. No. 61 for 1882, s. 13). Under udarbeidelsen har det imidlertid vist sig ugjørligt at holde den topografiske beskrivelse inden en saa snever ramme, idet man fandt, at navnlig de historiske og personalhistoriske oplysninger krævede en fyldigere behandling. Denne udvidelse har, i forbindelse med forskjellige for arbeidets fremgang uheldige forhold, bidraget sit til at forsinke udgivelsen af nærværende hefte, idet man for øvrigt ogsaa har maattet oppebie de først indeværende aars sommer tilgjængelige opgaver over den nye skatteskyld.
Beskrivelsen over Smaalenene er delt i 3 hovedafsnit, af hvilke det første omfatter amtets almindelige geografi og det andet dets befolkning, næringsveie og andre demografiske forhold, medens det tredie indbefatter den specielle stedbeskrivelse eller topografi.
I de to første afsnit har det været et hovedformaal ved den række af forskjelligartede oplysninger, som der meddeles, at karakterisere amtet i sammenligning med andre amter i Norge samt at fremhæve de mest fremtrædende forskjelligheder mellem amtets enkelte dele. I den specielle topografi hare man derimod sat sig paa den enkelte bys og det
