Smaalenenes amt 25 1 i hovedsognet 463 paa 2031 mk., i Degemes 273 paa 849 mk. og i Os 167 paa 676 mk. Af brug paa over 10 og paa mellem 5 og 10 mk. findes i ho- vedsognet 53 og 85, i Degernes 14 og 43 samt i Os 17 og 25. Brugene ere t11dels, især i og ved aaspar1ierne, smaa og gaardene stærkt udstykkede. “ Gudstjeneste holdes i Rakkestad hovedkirke hver og i annexkir- kerne hver anden søndag og helligdag. I præstegjeldet er residerende kapellani. Herredet har 15 skolekredse med 11 lær-ere; skolehus findes paa Broen i hovedsognet, for øvrigt benyttes leiede lokaler. Det hører til Eidsberg 1ægedistrikt. “ Parti fra Rakkestad. Rakkestads gamle navn er Skaun, der forekommer som bygdenavn flere andre steder paa Østlandet og i Trønde1agen. Herredet dannede i middel- alderen en egen skibrede (Skaunar skipreiða). Foruden de nuværende tre sognekirker var der i den katholske tid to andre, begge i det nuværende hovedsogn, nemlig Gyrdinar k. paa Gjulem og N ykirke (Nyjakirkja), der siges at ligge utan skögs, altsaa i det nuværende Ytterskogen. Jo rdb ru get har allerede fra ældre tid været drevet med kraft, og Rakkestad er et af amtets kornrigeste landskaber, der avler mere end til eget forbrug. Jorden er for det meste ganske frugtbar, sandblandet ler- jord, i Degernes magrere. Age1—bruget gaar fremad. Som sædvanligt i Smaalenene, er havren den fornemste sædart, derefter rug, som her dyrkes i forholdsvis stor udstrækning, jfr. s. 73. Fædriften er ligeledes i fremskridt og var allerede tidligere af betydning, idet Rakkestads kvæg fra gammel tid har været anseet i nabobygderne Der saaes nu næsten overalt græsfrø; rodfrugter dyrkes mindre. Af sætre fandtes tidligere en del, men den egentlige sæterdrift er forlængst ophørt Havnegangene ere mindre gode og mellem aaserne myrlændte, tildels ihøi grad. —I herredet findes to meierier (Rakkestads og Ytter- skogens). Til landbovæsenets fremme virker et sogneselskab.
