2ä0 Smaalenenes amt. Om Valdensholmen er ovenfor talt. Lekum har uden tvivl været hoved- gaard for den i slutningen af det 13. og begyndelsen af det 14 aarh. levende anseede høvding Thore Biskopssøn († 1317)1). § 5O. Rakkestad herred- 4l6,s2 km2; 5894 indb. Herredet, der ligger midt i amtet og er det folkerigeste og næst- største af dettes herreder, har en rundagtig form med en længde fra n. mod s. af 29 km. og en bredde af 22 km. Det grænser mod n. til Eidsberg, mod ø. til Aremark, mod s. til Berg og mod v. til Skje- berg, Varteig og Skiptvet, fra hvilket sidste herred det adskilles ved Glommen. Det falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af Rakke- stad hovedsogn samt Degernes (Digranes, udt. Denes) og Os an- nexsogne. Herredet optager størsteparten af Rakkestadelvens bassin, og bestaar i midten og tildels mod n. af temmelig jævne. veldyrkede strækninger, der vestover mod Glommen gaa over i et stærkt kuperet bakkelandskab med enkelte isolerede aastoppe; samt for øvrigt hæve sig gradvis op mod aaserne Den østlige del er et aas1and med smaavande, myrer og kun paa enkelte steder dyrkbare smaadale Dette aasIand slutter sig til Bergs og Aremarks aaser og naar i Linnekleppen (381 m.) paa grænsen af det sidstnævnte her- red sin største høide. Ogsaa i v. findes fra Glommen af aaspa.rtier langs grænserne af Varteig, Skjeberg og Berg. Her er Lundsvarden (213 m.) det høieste punkt, og aaserne hænge i s. sammen med det østlige aasland- Herredets middelhøide er 115 til 12O m. Bergarterne høre overalt til grundfZjeldet, men i midten ere større stræk- 11inger dækkede af ler og paa enkelte steder af sand. Klebe1—sten findes en- keltvis og paa østkanten forekomme glaciale skjælbanker. Glommen berører herredet i 0s “sogn i en længde af 6 km. og optager her Rakkestad elven (jfr. s. 33), hvis nedslagsdistrikt omfatter saagodt- som det hele herred med undtagelse af den sydligste del, der hører til Ise- elvens distrikt. Af ferskvande er Ertevandet det største (1,ae km’). Desuden findes 14 mindre vande paa over 0.1 km’ og ialt omtrent 110 vande og tjern. der tilsammen dække en flade af 7.49 km2, hvortil kommer Glom- men med Lee km’ eller ialt 9,aɔ km’. He1—redet er i midten af hovedsognet og i 0s annexsogn tæt be- bygget, navnlig langs med Rakkestadelven, ligeledes i Degernes Sogn omkring —kirken og søndenfor samme mellem Ertevandet og Skjeklevandet. Rundt omkring disse beboede strøg er der langs grænserne mod Are- mark, Berg, Skjeberg, Varteig samt tildels Eidsberg et bredt ube- boet eller særdeles tyndt befolket strøg„ hvor bebyggelsen indskrænker sig til enkelte smaa dale og mindre flekker. Den gjennemsnit1ige be- folkningstæthed er l4,2 indb. pr. km2. Hovedsognet er inddelt i føl- gende fjerdinger: Ytterskogfjerdingen langs grænsen mod Var-teig, Rakkestadfjerdingen i den østlige del af sognet fra Eidsberg til Degernes, Lillefjerdingen i s.ø. for kirken mellem Ertevandselven og Rakkestadelven og Skanteb yg den i v. paa grænsen af Os. I 1875 havde hovedsognet 3001, Degernes 1 667 og 0s 1 226 indb. Efter matrikulen har herredet 903 brug, sky1dsatte til 3 556 mk., deraf î) Se Norsk Hist. Tidsskr-ift, 2. række, IV, s. 18l.
