23 8 Smaalenenes amt. nes Gurrød (Guðriðarmð, udt. Gørre), Belgen og Guttu1srød i mange mindre brug. Femtegjeld, 26,ss, 10 brug. det største 10,00. Disse gaarde, som tildels ligge østenfor elven, ere gode skovgaarde. Ros, 5 brug, ligger paa østsiden af Vansjø ved Svindalselvens munding. BiøPk8dfiI1 ø-, l2,99. og Bjørkedal, v.. 11.—m. længere oppe ved denne elv- . N B. Annexet: ’ Haugen, 32,as, 7 brug. deraf H. n. 10,4ä, Spj øter, 21,e1, 3 brug, deraf S. n. 14,9s, Grimsrød. 9 brug. Eng, øv., nd., 2 brug, ligge i n. for Sæby- vandet og i smaadale nordenfor det. — Flesj ø, 11,u, Ved Svindalselvens nedre løb. Unem, 43,1a i mange brug, deraf hovedbruget 23,—:9, og Sandaa- brugene ved Vansjø, nikkelgrube. Røstad, 12,09; disse to gaarde ligge i s. for Sæbyvandet og elven. Unem har i flere aarhundreder gaaet i arv fra fader til søn og her findes et over 20O aar gammelt sølvkrus. der stadig har fulgt gaardene eier. I hoveddalføret i ø. for Sæbyvandet: Sæbyɔ 24.a4, 6 brug. det største 11,s9, Frøland med Gjerredalen, 26,s-Z i et brug,vandfald,Mellegaar- den, 10,2s, Ingulstad eller Præstegaarden. 2 brug med Svindals kirke. en tømmerbygning, beliggende 14 km. fra hovedkirken, 0n sak er (Oðinsakr), 21.—:ɔ, 12 brug, Vastvet, s. 31,aa, 9 brug, hovedbruget 26,o1, n. 10,41ǫ et brug. Skotv et (Skopþveit). 44,11.herredets største brug, Grøttvet, ø-, v., 40,1o, 8 brug, deraf de to 14,11 og 14,ɔ9, Bjørketvet, 33,1ɔ, 10 brug. Disse gaarde ligge paa sydsiden af elven; aa nordsiden ligge: Nordby. 20,se, Brokhaugen, 13,9o, Drillestad (E)rellistaðir), 11,o1, Kirkerød,2 brug 13,a1 og 7.—1e, Tveiter, 36,91‘ Braate, s. n., ø., 31.4s, 8 brug, Sukke (Su ka), B brug, Lundem, C. 11.ss, x1. 16.cä, I’;u11dex, 26,u. Fløter (i Fljötum), 17.ea i mange smaabrug, ligger med nogle andre smaagaarde i en egen grend nordligst i herredet ved et bækkedrag, der gaar til Lunderelven. De fleste gaarde i Svindal have god skov, og bl. a.=’nævnes Flesjø, Unem, Frøland, Tveiter, Skotvet og GrøttVet som betydelige skovgaarde. Paa en holme i den østlige del af Vansjø, tidligere kaldet Slotshol- men, var der i slutningen af det 16. aarh. efter biskop Jens Nilssøn’s op- tegnelser levninger af en gammel bygdeborg— Levninger af en lignende borg findes endnu paa en tildels ubestigelig aas, Berg-eraasen, i n. for Vestre Spærrebotn. Af oldsagfund kjendes temmelig mange fra stenalderen, men kun faa og ubetydelige fra den senere del af den forhistoriske tid. t — I SVindal var den norske hærs hovedstyrke under samling i de sidste dage af krigen i 1814. B § 4—7. I—1obøI herred. 14s,cc km9; 2å815 î11c1b. Herredet har en uregelmæssig, langstrakt figur, hvis største længde fra n.ø. mod s.v. er 25 km., bredden mellem 9 km. (sydligst) og 3V2 km. (ved Tomter kirke). Det er et fuldstændigt ind1andsherred, uden større indsøer og optages hovedsagelig af Hobølelvens dalføre. Det falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af to sogne, Hobø1 (Hóbæli) hovedsogn i s. og To mter (Tuptir, Tomptir) annex i n. Det grænser mod n. til Enebak, mod v. til Kraakstad, Aas og Vestby herreder i Akershus amt, mod S. til Vaaler og mod ø. til Spyde- berg herred. Herredet er i s. et aasland, i hvilket Hobølelven og i ø. for den Veidals- elven have skaaret sig trange dalfører. Paa vestsiden gaar et lidet dalføre
