Smaalenenes amt. 2 g 7 den er gran, dernæst furu. Af løvskov findes en del birk, or og lig- nende træsorter; eg er yderst sjelden. Skovprodukterne gaa til Moss, og forhen var der fra herredet en betydelig kuldrift til Moss jernværk. Af industrianlæg findes et teglværk, nogle mindre sagbrug samt to smaa og to lidt større møller. “ J ernbane— eller telegrafforbindelse har heri-edet ikke. Fra Vaaler kirke gaa hovedveie til Moss, til Hobøl samt over Svindal til Skiptvet, jfr. s. 127. Med bygdeveie er herredet bedre forsynet end skovbyg- derne paa amtets østside. Postaabnerier findes saavel i Vaaler (paa Flesberg) som i Svindal (paa Onsaker). Mærkelige gaarde og sWteder: A. Hovedsognet. “ Vaaler kirk e, 17 .km. fra Moss, er en gammel graastensbygning uden noget mærkeligt, naar undtages et stort krucifix fra den katholske tid. —- Præstegaarden, hvis gamle navn er Kj os (36,sä), ved Veida1selVen, er et af herredets større brug med god, for det meste tilvoksen skov; jordveien 31 ha.; 5 husmandspladse. 0mkring kirken ligger: Flesberg, 2 brug, 14,22 og 12,o4, Berg, v., 10.o2, ø. 12,o4, Vestland. 28,s-:, Holm, 5 brug, Stanger. 21,sɔ. 3 brug, det største 12,es; ved denne gaard tilføiede Erling Skakke i 1168 Hættesvei- nernes parti et afgjørende nederlag, som havde til følge, at partiet opløstes og dets konge Olaf (Ugæva) flygtede til Danmark, hvor han kort efter døde. Hauger, 3 brug, Navestad, 22,se. 2 brug, det største 17,a2, Veli, 20,ss, N ordby, 3 brug, hovedbruget 16,—12, Folkestad, 27,19. Alle disse gaarde ligge enten ved Veidalselven eller i det aabne strøg omkring den over mod Hobøl— og Lunderelvene og høre til sognets bedste komgaarde. Længere oppe ligger Veidal (Vegdalir), n. 17,u, m. 15.90, ø. 80,4—1, gode skovgaarde. Ved og omkring Hobølelven ligger i n.v. for kirken: Skaarnes, 2brug, Strøm, s., n., 2 brug, deraf det nordre 10ɔ41ɔ 0mbustvet (AmbjttsI1veit), n., s-, v-, Høiaas.(Hiðáss), 28.s1, 3 brug, hovedbruget 22,vs, herre ets nord- ligste gaar-d. Flakestad (Flekastaðir), 12 brug, Gy1der (i Gjoldum), n., m., s., 20.a4, 7 brug, Kaabøl (Kakabæli), n. l6,ov, v. 14,u. s. 17,e1, 6 brug og Kaater (Kotar), 2 brug, ligge paa grænsen mod Vestby herred. Paa halvøen søndenfor og ved Vansjø: K jesebotn (alm. Skr. Kise- botn). 19,2e, Auerød (Auðaruð), 3 brug-. Kjuksrød, 2 brug, Vaak (Vök), ø., 2 brug, 11,ɔs og 9,2—1, v. 11,29, Rød, n., s., 5 brug, Teksnes (þexlones), der i det 15de aarhundrede havde anseelige eiere. 2 brug, 1I101 og 13,69, Spærrebotn, 2 brug, 13,s1 og 20,l2, Lødeng, v., 8,ɔs, inderst-i den trange og dybe vig nordvestligst i Vansjø. ved hvilken flere af de nævnte gaarde ligge, Lødeng, ø., 11,ve, 2 brug, ved Hobølelven, Kj ærnes, 2 brug, 11,0—: og 15.cø. Mosseros (Morsaröss), 42,s9, 6 brug, det største 20,12, lig- ger ved Hobølelvens ud1øb i Vansjø og var i det 15. aarh. den norske rigs- raad Einar Flugas hovedgaard; “Rissem 14,01, Grepperød, 11.a1, Brøn- nerød (Brynhildarruð), 5 brug, Tokerød, 2 brug, Toverød, 14,ɔ1, S julerød (Sigurðarruð, alm. skrevet Syverød), 2 brug, En g, 14,29, Paals- hus, n., med Kolsrød 12,1s, Paalshus, s. 12,—:a, Botner, 11.ɔ1, Jons- rød, 5 brugɔ BjørnerødI), 2 brug, 16,ss og 16,ss, Østenrød med Østen- rødøen, 14,ås, Skirød, ]7,71, FjeId, l1,To. I Vansiø: Bliksøen, 10,es, et brug, Tømmerøen, 1,s9, Messe- rosøen, 1,ɔo, Græsøen, 6,2s, 2“brug, og den lille ubeboede Tomø, der tidligere tilhørte Tom og bruges som havnegang. ‘ Ved Lunderelven: Lunder. 18.es, Bjørk e, 23,s1, 4 brug, det største 10,so, Tveiter, 44,s9, 4 brug, der danne en liden grænd i herredets nord- lige del, de to brug 18,—:2 og 19.a1. Af mindre brug i dette strøg kan næv-
—Ỳ—
Z) Om denne gaard siges, at den aldrig har været udenfor den slægt, i hvis besiddelse — den for tiden er.
