’ Smaalenenes amt. 229 landdistrikt, mod n.ø.’ af Vaaler, hvorfra det skilles ved“ Vansje, mod s.ø. af Raade hei-red og Kurefjorden. Længden fra n. til s., langs Kristianiafjorden, er 14 km., bredden 9V2 km. Af herredet, der falder sammen med præstegjeldet af samme navn, er 79,46 km2 fastland (hvoraf 6,41 km2 dækkes af Vansjø, der støder til herredet in.ø.) samt 0,s4 km9 Øer i Kristianiafjorden. Af disse er Eløen 0,62 km2, resten ub-eboede smaaøer. D Herredet hører til amtets laveste egne, idet intet punkt naar op over 60 m., og middelhøiden kan regnes til mellem 3O og 35 m. Det danner en slette, der kan betragtes som en fortsættelse af laVlandet i Raade herred, og som fra Raet sænker sig ned mod Kurefjorden. Kun ved Vansjø og langs Kristianiafjorden staar fjeldet i dagen som lave, tildels skovklædte, flade aasrygge. Mod Kurefjorden er landet for en del sumpigt. Berga1—ten er grundfjeld dækket med Raets sand— og grusafleiringer eller med lerlag. Øerne i Kristianiafjorden, Eløen og de nord1igere liggende, Kollen og Revlin- gen,— ere porfyrdannelser. Af nyttige minera1ier udvindes feldspath. Kysten gaar langs Kristianiafjorden næsten ret i n. og s., kun med et par mindre bugter, hvoriblandt Aaref jorden og Evjesund samt ved nordgrænsen Værlebugten og ved sydgrænsen Kurefjorden. Uden- for er dyb seilled mellem kysten og øerne. Gode stoppehavne findes ved Larkollen og derfra sydover under Sletter. Rørvik og Evjesund ere havne for mindre fartøier, og i Kurefjordens ydre del kan ankres overalt. Af fersk- vande findes kun Vansjø. Herredet, der kun udgjør et Sogn er et af amtets tættest beboede landdistrikter, med 34,s indbyggere pr. Vkm2. Bebyggelsen er jævnt for- -delt over det hele med undtagelse af de før nævnte mindre aaspartier. Efter matrikulen har det 316 brug med en skyld af 1 705 mk., deraf 56 brug paa over 10 mk. og 59 paa mellem 10 og 6 mk. Skolekredsene ere 5 med 5 lærere og en lærerinde. Skolelokaler findes paa Vang,“ M elleby Gubbeskogen og Halmstad samt i Larkollen. Herredet hører til Moss 1ægedistrikt. — — v — Herredet kaldtes i ældre tid Varna, af dette navn maa være afledede navnene Varnsjör (Vansjø) Z) og Varneið (gaarden Vannem iMoss landdistrikt). Navnet omfattede foruden Rygge tillige fastlandsdelen af Moss landdistrikt eller den nu saakaldte Vasbygd, og med J eløen dannede det Varne skib- rede (Vörnu “skipr.). — J ordbruget er herredets hovednæringsvei og jordens drift er forholdsvis vidt fremskreden. J ordbnnden er overhovedet neppe saa god som i Raade, men særdeles godt opdyrket; paa og omkring Raet er der mest sandmuld, sydligere lermuld, i v. tildels sidlændt og med let myr- jord. Under Moss’ brænderiperiode blev jorden udpint ved den her i endnu stærkere grad end i Raade drevne potetavl, men senere har for- holdet bedret sig. Havre er endnu den vigtigste sædart, men byg ind- tager en ikke uvigtig plads, dernæst rug og hvede, hvorhos der endnu avles mere poteter end i noget andet af amtets herreder. fFædrif ten og fjøsstellet er ligeledes i fremskridt. Meierier findes ved begge jern- banestationer. P Græsfrø samt rodfrugter dyrkes i større udstrækning -end ellers i amtet. — 1 W a I) I Jens Nilssøn’s optegnelser, der med synlgforkjærlighed giver en vidløftig skildrins af Vansiø med dens øer, bugter o§fiske (s. 2 59, jfr. s. 555 og s. 62). forklares navnet paa sidstnævnte sted saaledes: ɔ andsøe, som saa kallis, fordi han. er van .oe ond at finde, for de monge øer, holmer og viger skyld, som der vdi ere; thi det Sl8’IS.— at der skal vere saa mange øer oc holmer-, som der ere dage i aarit.“
