Smaalenenes amt. 227 Skinnarey1), og den kaldes i daglig tale Holmen. Sit nuværende navn har den faaet i det 17. aarh. efter oberst Martin Jørgen de Rochlenge († 1691), der 1664 fik kgl. skjøde paa gaarden. og hvis enke, J ytte Banner; en tidlang eiede den tilligemed et ikke ubetydeligt jordegods. Slangsvold (Slaumsvellir), 28,ä-:, en skovgaard i østaaseme, delt i mere end 60 parceller, som for det meste tilhøre gaardeiere i fladbygden. Andre skovgaarde er Gillingsrød, Bjørkaa og Henes, af hvilke den sidste ligger aa et nes iVansjø, dannet af de to bugter Karlshusbunden og Borgebunden I Vansjø ligger foruden den tidligere omtalte Langø B uru møen med et mindre brug samt Oksenøen med et større brug. Paa og ved Raet vestover fra kirken: Skraatorp, 20,—1ɔ, med Raade jernbanestation, samt landhandleri og meieri, Karlshus, 6,11 Kj elle- rød, 3 brug, Elvestad, n., s., 5 brug, Jonsten (.]ungsteinn), 2 brug, 1O,e4 og 9,94, Haug. 4 brug, Vold, 11 brug, Burum, st., l., 26,o9, 5brug, hoved- bruget 16,81, Sogn, 2 brug, 10,se og 11,s1, Løken (Leykin), n., s., 8 brug, Stomner, 2 brug, det største 12,—:s, Grimstad, ø., v., 29,ss. 20 brug. Haugesten, øv., 8 brug, do. nd. et brug. 11,so. I Vestbygden: Huseby, n., ø., s., v., m., st., 51,cɔi 8 brug, de største 12,ɔ9 og 11,0c. Af den paa gaarden staaende Tesal kirke, der allerede blev nedlagt i det 16. aarh.. findes nu ingen levninger. Meum (Miðheimr), 3 brug. Norum (Nöreimr), 29.ss, 10 brug, Aaker. s., m., st., 45ǫ19, 11 brug, det største 11,v2, Haga (udt. Haua, alm. skr. Hauge), 6 brug, Aarneber g (O1—maberg), 4 brug, hovedbruget 15,9—1, Hestevold, 12 brug. Røstad. st., 2 brug. 15,13 og 12,s4, ved Kraakstadfjorden (R. m. og l. længere inde i lan- det), Fuglevik (Fálavik), 2 brug, Tasken (Taskorn),n. 19ǫ61, s. 11,u, før artillerichefsgaard. Gammel srød, n.. s., 28,9a, 9 brug, hovedbruget 14,40. Ovenøen (Avon, udt. Aaven) med He sthusholmen, 14,c2 i 14 brug. Tom (þu.fn, udt. Taamn), 114,eɔ. Tom nævnes allerede i aaret 1291 og tilhørte da en mand ved navn Guttorm, der i alle fald 1299 kaldes ridder. For øvrigt er gaardens historie i hele det 14de aarhundrede vanskelig at for- følge paa grund af en mængde samtidige eiere, ligesom gaarden ogsaa i lang tid var delt i nordre og søndre Thufn, hvis forskjellig-e, om end nær beslæg- tede. eiere især tilhørte familierne Stumpe og Bolt. Blandt eierne kan næv- nes hr. Assur J onssøn, der 1309 mageskiftede en del af gaarden til Gunnar Ambasøn. 1317 holdt søskendene Halvard Olafssøn og Elin Olafsdatter, gift m. Guttorm Erikssøn, skifte paa Thufn efter sin fader, hvorved Halvard fik en del i gaarden. Erling Guttormssøn paa Thufn, der nævnes 1336—40, er maaske en søn af gaardens ældste bekjendte eier. Hirdstjoren i Viken, hr. Ogmund Guttormssøn, der 1353 paa Thufn leverer fra sig forskjelligt løsøre, tilhørende Munan Agmundssøn (Stumpes) børn, er maaske, ligesom disse børn, medeier i gaarden. som hvis eier Munan Thorleifssøn (Stumpe) op- træder 137O, da han sælger den til præsten Ulf Olafssøn paa Vaaler. I det sidste decennium af det 14de aarhundrede forekommer der en stor mængde eiere eller odelsprætendenter til Thufn, saaledes hr. Ogmund Berdorssøn, hr. Alf Haraldssøn, lagmanden Jon Thorgilssøn, Halvard Alfssøn af Sundbu, alle formentlig af familien Bolt, hr. Haakon Munanssøn Stumpes enke, fru Elin Bergsveinsdatter, og hendes søn, Olaf Haakonssøn, og maaske flere; gjennem en mængde transaktioner med disse mellem aarene 1393 og 1410 opnaaede hr. Ogmund Berdorssøn tilsidst at blive eneeier af Tom, som med hans datter, Borghild, overgik til hendes mand, hr. Herman Molteke, 1413—65, og deres søn, hr. Olaf Molteke, eiede vistnok gaarden endnu 1481. En menne- skealder senere er gaarden, uvist hvorledes, kommen til familien Galde, af hvilken den første var rigsraaden hr. Olaf Galde, som eiede den til sin død ca. 1b30; hans anden hustru, fru Anne Pedersdatter Halvegge, levede endnu 1541. Hr. Olaf Galdes søn af første ægteskab, Sven Galde, skrives til Tom- 1546—-77 og hans enke, fru Anne Pedersdatter, der ogsaa fører Halvegge- vaabenet, endnu 1580; sønnen Olaf Galde eiede derefter Tom, men opholdt
- — —J—Í
Z) Kaldes af Jens Nilssøn Skin derød, ligesom Skinnerf1oet af ham kaldes Skinde- rødsfloden (J. N., s. 111). 9) Jfr. Jens Nilssøn s. 255—56. 15Ó
