Smaa1enenes amt. 21 9 sølvmynter fra tiden omkring aar 1000 og en rest af en sølvbarre. Af dette fund haves i Universitetets myntsamling 38 mynter af den engelske konge Aethelred II. 1 uvis mynt samt en del fragmenter. “ § 4—2. Onsø herred. 121,1—1 km’; 5 125 indb. Herredet, som tidligere I) har været en ø (Oðinsey), der tillige omfattede en del af Raade herred, er nu en halvø, som mod n. er land- fast med nævnte herred og forresten omgives af Kjølbergelven og Glommens Vestere1v i ø. samt af Kristianiafjorden i v. Et par gaarde ligge paa Ro1søen, paa østsiden af Kjølbergelven. Herredet løber mod s. ud i en spids; længden er fra n. mod s. 18 km., den største bredde fra ø. mod v. 13 km. Det falder sammen med præstegjeldet af samme navn, der udgjør kun et sogn. Dets fastland udgjør 105,o9 km2 eller med de paa Rolsøen liggende dele (4,9s km2) 110,o4 km2. Resten er øer i Kristianiafjorden. De største af disse er Hankø (3,ss km2), Rauø (2,9a km2), Enge1svikø (0,—H km2) og Skjælø (0,71 km2), alle beboede, samt de to ubeboede øgrupper Søstrene (tils. O,—is km2) og Misingerne (0,2s kmY). Ialt omfatte kystøerne et areal af ll,l2 km2 og udgjør med holmer og skjær i antal omtrent 100. Herredet hører til amtets1avland med en middelhøide af 30—40 m. Lavest ere strækningeme i n. og i det indre samt langs Kjølbergelven,’ og herfra høiner landet sig mod s. og v. udover til kysten, der for det meste er fje1dk’ySt; dog ligger herredets høieste punkt, Rødsfj eldet (116 m.), i et aasparti i n.ø. paa grænsen af Raade herred. Fra den sydligste odde. Torgauten eller Strømtangen. til Smaugstangen i“ n. for Hankø er kysten stærkt udtunget, og her skyder den smale Ellingaardski1e sig fra Hankøsundet dybt ind i landet. De udenfor liggende holmer og skjær kaldes Hankøskjærene. “ Be r g arte n er overa1t, hvor fie1det kommer i dagen, gammel granit. Herfra maa dog 1mdtages den temmelig langt ude i Kristianiafjorden liggende ørække, Rauø, Misingerne, Struten og Søstrene, som ere porfyrdannelser. 0verlaget er ler med tildels sidlændt, men frugtbar jord. I modsætning til herrederne omkring Sing1efjorden er havet udenfor Onsø dybt (jfr.s.19); der findes gode havne og gode ankerpladse ved Skjælø, i og omkring Hankøsundet, ved Slevik samt paa Fredrikstad1eret. — Af elve er ingen at nævne uden den til Glommen hørende Kjø1bergelv, meHem Skin- nerfloet og Græsvikfloet, samt Vesterelven. Ferskvande findes saagodtsom ikke, og selv det største, K j enne — t j e rn e t, er ganske ubetydeligt. Kjø1bergelven viser tegn til efterhaanden at ville gro igjen, saaledes som tidligere en til Kraakstadfiorden fra Skinner- floet gaaende arm har gjort. jfr. s. 17. Herredet hører til de bedre befolkede dele af amtet, og har 42,a „indb. pr. km9. Det har et forstadmæssigt bebygget sted, Græsvik, (se nedenfor), for øvrigt findes den tætteste bebyggelse istrøget omkring El1ingaardskilen og forbi kirken indtil Kjølbergelven samt langs denne. I n. er et svagere beboet strøg, og den sydlige, af lave fje1dknatter opfyldte del er ligeledes mindre opdyrket som ogsaa i det hele taget
—
I) Endnu i beg. af det 16. aarh. kaldes Onsø en ø og regnes for den —besynderligsteC af de mange øer paa —OslofiordensC østside, se Peder Claussøn’s Norges Beskrivelse Samlede Skrifter udg. af G. Storm. s. 277. ɔ
