-„ 21 8 Smaa1enenes amt. († 1789). Senere tilhørte den proprietær Jacob Nørbech, fra 1803 krigsraad Hans Siewers († 1839) og fra 1818 dennes søn, prokurator Carl Siewers († 1843), der imidlertid ikke eiede den 1ænge. Nu eies hovedbruget af C. og N. Apenæs. Paa Nygaard (Lahellemoen) er et bedehus, opført af eieme af Glem- minge brug. Nygaard var sommeren 1716 i længere tid den norske overgeneral Lut- ZoWs hovedkvarter. Trosvik tilhørte 1558 Peder ()hristensen (Harbou), som da tilbyttede sig det af kongen mod gods iJylland, senere (1597) Søfren MuleI) og i det 17de aarh. borgermester i Fredr-ikstad Anders Olufsen. Senere tilhørte gaarden Christian Wernerssøn, 1717 adlet werenskiold, derpaa broderen Jens W. og fulgte siden Nygaard indtil 1818. Paa Trosvik har tidligere været drevet pottemageri, og paa parcellen Kristianslund reberbane, strømpefabrik, blegeri og farveri; paa Stræb somhed og Jørnerød (under Trosvik) møl1ebrug. Langs Glommen ligger: Lisl eby (ogsaa udt. Nesleby), 24.11. mange brug, stor dampsag med høvleri, opr. 1862, stenhuggeri samt bedehus, Nøkleby, ø. og v., betydelige teglværker opr. 1859 og 1860, 47,0—1, Tor p, ligeledes flere brug med teglværker m. m. (Lisleby, Nøkleby og Torp talte i 1875 tilsam- men 1 457 indb.); langs Glommen bordtomter, jfr. s. 204. Glemminge, ø. og v. (Glymheimar. udt. Glemmen), 48,1a imange brug, med sognets gamle kirke, en graastensbyg-ning fra middelalderen, tildels huggen sten. Den be- nyttes endnu undertiden til bibellæsninger, ligesom kirkegaarden til begravel- sesplads, hvorfor taamet nylig er bleven istandsat og forsynet med k1okke. Glemminge dampsag og høVleri samt tøndefabrik, tilhørende handelshuset A. F. Kiær (St co.. er et af landets største anlæg for træforædling; det er beliggende lige ved Fredrikstads bygrænse og oprettedes 1860. I nær- heden stenhuggeri. Ved Fredrikstads vestre bygrænse, ved Græsvikfloet, ligger Fj eldberg dampsag, opr. 1875 samt Trosvik teglværk. Længere inde ligger Knipl e (i Kneplum), i begyndelsen af dette aar- hundrede en tid tilhørende major Fr. N. R. Huitfe1dt, flere brug (i)7g arbeiderby, G1uppe (Gluppa), 8 brug, Ambjørn-rød, 4 brug, Veum ( iðheimar), s. og n., 68es, mange brug, hvoraf hovedbruget iV. s. 15,2ä, Brønnerød (Brynhilcíarruð). 5brug, Evenrød, 21,o1, 3 brug,hovedbruget 16,e0, B j ørne- rød, 3 brug, og Spetalen, 7 smaabrug, herredets nordligste gaard. b. Kragerøen (Krákrey, udt. Kraa.kerøia): Bjølstad, 16,1—:, Smertu, 4 brug, Kragerøens dampsag og høv- ler i, opr. 1868, er beliggende ved Isegran, ligeoverfor Østre Fredrikstad, Aas gaard, 21,aa. 4 brug, hovedbruget 19,ss, her ligger Fredrikstads meka- niske værksted, opr. 1870, og Kragerøens skibsværft, opr. 182O, begge lige- overfor Vestre Fredrikstad, Rød, n., 18,1a, flere brug, Røds dampsag (opr. 1875). Paa en holme i Østerelven ligger fortet Huth, saa kaldet efter den bekjendte general Wilhelm v. Huth, der var ida.nsk-norsk tjeneste 1771—1806; Enhus (Inhúsar), 23,16ɔ 3 brug, hovedbruget 18,ea, Fu glevik (Fúlavik), 17,a-1, et brug, 195 indb., Lunde, 7brug, Holme, 6brug, Troldalen, en liden husklynge. Kragerøen havde i 1875: 1 384 beboere, af hvilke en stor del henhøre til Fredrikstads forstadsbefolkning. Kjøkøen, 2,1a, 10 smaabrug, Arisholmen. lodsstation, stoppehavn. Kragerøen havde i 1814 nogle mindre befæstninger og frembyder af na- turen en meget stærk stil1ing. Ikke destomindre blev den uden sværdslag opgivet ved Svenskernes angreb den 3 aug. 1814, hvilket var af afgjørende betydning for Fredr-ikstads fald. I nærheden af den gamle Glemminge kirke findes et par heller-istninger, og fra Glemminge gaard ere flere mindre gravfund fra den ældre jernalder komne ind til Universitetets sam1inger. “ Paa Kragerøen fandtes paa et ikke nærmere opgivet sted i 188O en del Z) Jfr. Jens Nilssøn, S. 550.
