Smaalenenes amt. l5 Tune, Skjeberg og Berg til et stykke ind itId. Da den gamle hoved- vei fra Moss til Eredrikshald altid har fulgt raet og fremdeles gjør det paa lange strækninger, kan dets retning for det meste med lethed findes paa ethvert kart over Smaa1enene. Raet, der paa Kristiania- fjordens vestside, i Jarlsberg og Larviks amt, mellem Horten og Larvik, har et aldeles tilsvarende sidestykke i et andet ra, hører til landets geologiske mærkværdigheder og har længe tiltrukket sig almindelig op- mærksomhed fra inden— og udenlandske videnskabsmænds side. Det antages at være en endemoræne for istidens faste indlandsis, og de deri forefundne lag, der bestaa af grus, afvekslende med ler og finere eller grovere sand, tyde, efter hvad derom af geologerne er udtalt, paa, at det er afsat under vand, altsaa paa en tid, da Norges over-flade laa adskilligt lavere end i den historiske periode og da den store ind- landsis med sin hele masse traadte ud i havet. Raet begynder indenfor Moss kjøbstad (M os s er ae t), hvor en gade kaldes derefter, og fortsættes videre gennem Rygge herred, med blokke, der ligge paa selve gneisterrænet. Det gaar forbi Dilling jembanestation og der- efter fremdeles mod s.ø., idet blokkene mere og mere blandes med mindre ru]lestene og sand. Høiden over havet veksler i Rygge mellem 35 og 45 m. Raet træder derefter ind i Raade herred (Ra ad e r aet) og fortsættes gennem dette med en høide af 46—47 m. o. h. Raet afbrydes paa et kort stykke ved Aa-gaardselve som har brudt sig et løb der-igennem, men fortsættes atter paa TunøenIËTuneraet) med en høide over havet af mellem 42 og 55 m. Det gaar videre gjennem Sarpsborg og fører derefter paa en kort strækning navn af Lambrektsdammen; denne ender ved Sarpfossen, som her har brudt sig en aabning gennem raet. Dette begynder igen paa den anden side af fossen og fortsættes derefter uden afb1—ydelse gennem Skjeberg (Skjebergraet) ind iRokke Sogn (Rokkeraet), hvor deti Rahaugen ender mod det faste fjeld, 185 m. over havet. Som fortsæt- telse af dette sammenhængende ra maa man videre betragte morænen ved Tistedalen (Vedenraet), der i en høide af 120—l28 m. over havet stænger for Femsjøen, med et gjennembrud for Tistedalselven. Paa den sydlige side af Femsjøen, ved gaarden Bjømestad, findes endelig den sidste afslutning af det store ra, hvor der ved Smaalensbanens anlæg er foretaget en gennem- skjæring, som giver et lærerigt indblik i dets bygning. Ogsaa længere mod s., paa strækningen mellem Tistedalen og Stora Le’s sydende, findes der nogle mindre grusrækker eller ra af en tilsvarende laget bygning, ved Aspedammen jernbanestation og ved Præstebakke, hvor Ørelven har brudt sig et løb derigennem. Det sidste ra har en høide over havet af 185 m. I Dalsland, ved Ed, findes der endnu et tredie saadant ra, der stænger for sydenden af Stora Le. Men disse formenes ikke at være dan- nede af den store indlandsis; de ansees for at være efterladenskaber af mindre, ikke sammenhængende bræer. Det store smaalenske ra, mellem Moss og Tistedalen, er som en lang dæmning, der holder vandet fra det indre land tilbage og kun paa faa steder er gennembrudt. De indsøer som støde op til raet paa dettes indre side, tvinges der til at søge sit aflø?b paa andre kanter. Dette kan sees ved Vansjø, ved Mingev’andets arme, ved Tunevandet og ved Isesjøens vasdrag, samt fra landeveien ved Rahaugen, Rokkeraets østlige afslutning, omtrent 3 km. i ø. for Rokke kirke. Her kommer der paa raets indre side en liden bæk ned fra ø., forbi gaarden Mjølnerød. Den stanses her foran raet, op- dæmmes der i et lidet vand, omgivet af myrer og tvinges saa over nordlig retning., SmfifiIGIIOH68 kystIi11ie, fra Stenbudalen ved bunden af Iddefjorden ved rigsgrænsen indtil Kambo ved grænsen mod Akershus amt, har en længde af 193 km., maalt med en radius af 1 km. Heraf falder paa Id 21å— km., paa Berg 19, paa Skjeberg 41, Borge 31, Glemminge
