Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 20 7“ 1eren Oluf Calips og efter ham af hans hustrus slægtning, admira1 Sten Wil-— lumsen Rosenvinge, og dennes svoger, Christian Schnitter, fra —hvem den ved pantsætte1se gik over til Vincents Bildt, hvis svigersøn, Fredrik Otto Budde,. eiede gaarden til sin død 1679. I det 18. aarh. eiedes gaarden af major Heusner, dennes svigersøn, generalløitn. Knud Gyldenstjerne Sehested, og dennes søn generalløitn. Johan Fredrik S., hvis enke solgte den til Thomas- Stang. Dennes enke solgte atter gaarden 1793 til krigsraad L. Schnitler og han afhændede den til overkrigskommissær Gude, hvis enke giftede sig med- Zacharias Møller, og gaarden eiedes indtil nylig af dennes søn. adju.nkt Ed- vard Møller. Den har god skov, mange husmandspladse samt 2 holmer i Sing1efjorden. Af det tidligere under1iggende gods tilhører endnu Hu ml e — kjær, ø., v., s., 19,0v, og Kile, 6.se, gaarden, samt desuden i Skjeberg herred Ørebæk og Huset, 21,19. Ved indkjørselen til Tose findes to stene med runeindskrifter, hvoraf den ene omtaler en Aslak, som »gjorde stenen« og ristede runerne; den anden indskrift lyder saaledes: »Niku1as “At1esøn gjorde runer paa mangen1 8ten« . — § 39. Var-teig herred- 69,s4 km’; l343 indb. Dette herred, næst Moss landdistrikt det mindste i Smaalenene, hvad’ fo1kemængden angaar, udgjør et trekantet stykke land østenfor Glem- men samt nordenfor Nipa og Skjeberg herred; mod ø. grænser det til Rakkestad. Længden fra n. mod s. er 141Z2 km., bredden (sydligst) omtr. 8 km. Det er et indlandsherred uden øer og falder sammen med præstegje1det af samme navn, der kun udgjør et kirkesogn og tidligere var annex til Tune. I middelalderen hørte det ogsaa til Tune- skibrede. Herredet er et aasland med en middelhøide af omtr. 85 km., og hvis høieste top. Bøaasen (186 m.), ligger i den nordlige del. Fra midten af herredet gaar et mere aabent strøg ud mod Glommen„ og et andet langs Bøbækken sydover mod Nipa; forresten er det skov— og myr-land. Berg- ar ten eri s. og v. for de ovennævnte steder anit og forresten grunMeld,— d8P . ovenpaa hvilke bergarter i de aabnere o kede strøg ligger magert å VI ler. Foruden Glommen med Nipa og Isee ven paa sydgrænsen findes kun- smaabække. Ferskvande af betydenhed findes ikke, derimod mange myrer, af hvilke Knatterudmyrerne paa østsiden ere de betydeligste. Herredet er tyndt be(boet og har kun 19,4 indb. pr. km2. Bedst bebyggede ere de fornævnte “ aabne steder, navnlig strøget langs Glem- men og fra kirken nedover mod Nipa. — -Efter den nye matrikul har herredet 292 brug, skyldsatte til 448 mk. Over 1O mk. skyld har kun 1 brug foruden præstegaarden, mellem 5 og 10 mk. 2O brug. Herredet havde i 1880 6 skolekredse med 2 (nu 3) lærere. Skolehuse findes paa Skofteby, Gryte, Brunsby og Stubberud. Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt. “ Den fornemste næringsvei er jord bruget, derefter kommer skov- driften. Den dyrkbare mai-k findes især i de ovenomtalte aabne stræk- ninger. Den vigtigste sædart er havren, de andre kornarter udsaaes i omtrent lige mængder. Af græsfrø saaes mindre end i de omlig- gende bygder. Med hensyn til fædriften er forholdet omtrent som i de tilstødende herreder. Havnegangene ere her, som ellers i Smaa-