Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 20 1 kaldet, en 1723 opført tømmerbygning. Ø s tb y. 42,41, tidligere sædegaard,— har vistnok lige fra det 15de aarh. tilhørt familien Rosensværd, af hvilken lagmanden Mogens Baardssøn († 1593) var den sidste; hans eftermandi ægteskabet, Lam-its Munck, og datteren Maren Mogensdatter vare de næste eiere. Ved hendes ægteskab med Oluf Rytter kom gaarden til denne familie, af hvilken sønnen Christopher Rytter skrives til Østby. Senere var hans søsterdatter, jomfru Vivike Bjelke († 1693), gaardene eier. 1699 eiedes den af sr. Wilhelm Klinkhammer pr. Fredrikshald og 1719 af oberstløitn. Karl Adolph Meyer, fra hvis enke den 174’ kom til sønnen, senere major Fr. Chr. Meyer; dennes enke, Kristine Maria v. Sehestedt, bragte den til sin an- den mand, generalauditør Nils Brabrand= der i 1760 beboede gaarden. Fra Brabrands enke kom den 177’ til kapt. Jens Brochmann (Meyers svigersøn). Senere skal gaarden have tilhørt Lars Ziegler, der døde 1788 eller 89, der- efter løitn. Broch. fra 1803 præsident (siden statsraad) RosenkrantZ og ende- lig kapt. Thorstenson. Gaarden har god jordbund og skov. Berg 2 brug, 0lseng (OlajiSenæ 26,2e, 4 brug, det største 11,—Z—:. Ørseng (Aurseng) 19,a-1, 4 brug, Skar (karð). 4 brug, Ravneng 1O,1e. Ørebæk og Huset, under Tose (s. 205). 21,19, Ka1søerne, n., s., 21,22. 5 brug, hvoraf det største paa S. Kalsø, 10,9ä. § 87. I—IvaIøer1—see heri-ed. 86ɔ89 km2; 2536 indbɔ Herredet, hvis gamle navn var HvaIir, og som endnu i daglig tale heder Hvaler, bestaar udelukkende af øer beliggende i Single- fjordens gab ud mod Skagerrak, mellem Smaalenenes fastland i n. og Bohuslen i s.ø. Fra det sidste adskiHes de ved Sækken, 11Z2 til 2 km. bred. Øerne ligge hovedsagelig i en fra s.ø. mod n.v. gaaende rkke, som ved det brede sund Løberen adskilles ito grupper. Den sydøstlige gruppe omfatter hovedøen, Kirkeøen (26,oo km)9, der ved et bredt, men urent sund, Sandholmsundet (i daglig tale Sandhol- mene), som ender“ i Lauersvælgen og Angretrenden, er adskilt fra N. Sande (2,s6 km2), S. Sande (4,ss km2) og Herføl (1,9s km2). Mellem Sandøerne løber Gravningsu ndet, som med Lauersvæl- gen danner Fredrikshalds seilled, navnlig for indgaaende skibe. Min- d.re, beboede øer i denne gruppe er Røsholmen (O,6—1 km2), Kjer- ringholmen (O,6o km2), Rom (0,—ri km2) samt N. Lauer (O,1s km2), og desuden maa til den regnes Tisler (0,“1o km2), ud tilhavs, samt Singløen (2,21 km2), midt paa Singlefjorden. Den nordvestlige gruppe, Vesterøerne, danner en række af 5 ved trange sunde adskilte øer, nemlig Asmallandet (8,9s km2), Spjerøen (7,9o km2), Vester- øen (15,19 km2), Papper (2,oo km2) og Seilø (O,4s km2). Ved de trange, men dybe sunde, Asmalsundet og Skjelsbusundet, adskilles Spje1—- øen fra de to andre større øer. Udenfor disse ligger Ak erøen (1,“1—Z km2). —— Forresten ere øerne overalt omgivne af holmer og skjær, hvis antal, naar alt, hvad der ligger over vandfladen, tælles med, udgjør henimod 400. Herredet falder sammen med Hvaløernes præstegjeld, som kun udgjør et kirkesogn. I middelalderen synes de at have hørt til Aabygge skibrede (se nedenfor under Borge herred). S Øerne ere uden undtagelse klippeøer med kun lidet dyrkbar mark og høre for støi-stedelen til det store granitfelti den sydvestlige del af amtet. Aaseme.