196 Smaa1enenes amt. hovedsogn, den s1:øx1c, nordlige og midterste del.. samt de to i s. for hovedsognet liggende annexer, Ingedal (Ingradalr) i ø. og Ullerø (Ullarey) i v. for Skjebergkilen. Herredet bestaar hovedsagelig af fastland (191,s9 km2). Af de til herredet hørende øer og holmer-, ialt omkring 4O (1,9s km2), er Kalsøerne de største (N. Kalsø 0,es km9, S. Kalsø 0,—u km2). I middelalderen hørte Ingedal sogn og de sydøstlige dele af hovedsog- net til Ingedal skibrede, som desuden indbefattede størstedelen af Berg hovedsogn— Resten af herredet dannede Skjeberg skibrede. Hovedsognet bestaar i sin sydlige og midterste del af sletter med dyrk- bar mark og enkelte fjeldpa1—tier samt er ved en aasryg delt i de to dele, Skje- bergsletteme i s. (middelhøide 3O—50 m.) og Hafslundsletteme i n. (Hafs- lund gaard 102 m.). Den nordlige del mellem Glommen (Nipa), Isesjøen og Langen er aasland, hvis høieste punkt, H øgnipen (191 m.), ligger paa grænsen af Rakkestad. Annexerne, hvoraf Ullerø danner en halvø mellem Skjeberg- og Tosekilerne. ere gjennemsatte af granitrygge, hvis høieste punkt, Ørs- engfjeldet (112 m.). ligger i Ullerø. Aaserne falde iregelen brat af mod v. og n. Hei-redets middelhøide er omtr. 65 m. Kysten er temmelig udtung (jfr. s. 17). Mellem Røsneskilen i ø. og Torsneskilen iv. gaar den br e Skjebergkile ind. og fra bunden af denne to bugter. hvoraf den vestlige. Horneskilen. er en god anker- plads. Paa østsiden gaar desuden Grimsøkilen og den lille Tangekile ind i herredet. Dybderne ere med undtagelse af den ydre del af Skj eberg- kilen ikke store; gode ankerpladse findes flere steder, dog alle indenfor den almindelige “skibsled. Gl ommen berører kun for en liden del herredet, nemlig fra Nipa til et kort stykke nedenfor Sarpfossen; bredderne er for en stor del field. Iseelven med Isefossen løber paa grænsen mod Varteig. Til Single- fjorden løber kun smaabække, af hvilke Ingedal sb ækken er den længste. Ferskvande (ialt l5 større og mindre med areal 8.9—1 km’, desuden Glommen og Nipa med 0,sa km9) findes kun i den nordlige del; de’ største er Isesjøen og Tvetevandet (se § 4). . B e r g a r t e n er fornemlig gammel granit, hørende til Fredrikstad- feltet I v. for Isesjøen og Tvetevandet optræder grundfieldet, sluttende sig til masserne i den østlige del af amtet. Underlaget for den dyrkbare mark er i regelen stiv lerjord, tildels teg1ler, og denne del begrænses mod n. af Skjebergraet mellem Sarpfossen og Rokkeraet. Ertsforekomster kjendes ikke. Ældre skjælbanker ved Græsda1 i Ingedal. Herredet hører til de bedre befolkede strøg af Smaalenene og har 23,2 mennesker pr. km2. Tættest bebygget er slette1andet meHem Glommen og Skjebergkilen amt strøget ved Glommen fra Sarpen ned- over, hvor der findes en ikke ubetydelig arbeiderbefolkning. Mindre tæt bebyggede ere begge annexer og svagest strøget omkring Isesjøen og østover mod Rakkestad. Hovedsognet deles i følgende distrikter eller fjerdinger: Skjebergdalen i n.ø. mellem Isesjøen og Rakke- stad, Bør genfjerdinge n, omfattende Hafslundsletten og strøget mel- lem Glommen, Nipa og Isesjøen, Skj ebergs1etten i midten, Stor- dalsfjerdingen i s.v. og Rønneldfjerdingen i s.ø. I præste- gjeldet er residerende kape1lani. I 1875 havde hovedsognet 3 457, Ingedal annex 563 og Ullerø 481 indb. Efter den nye matrikul findes i herredet 543 brug, skyldsatte til 2 624 mk., deraf i hovedsognet 391 brug, skyldsatte til 1 811 mk., i Ingedal og Ullerø henho1dsvis 75 og 77 brug med 444 og 369 mk. skyld. Af brug med over 10 mk. skyld findes i’hovedsognet 49, i Ingedal 16 og i Ullerø 12. Mellem 5 og 10 mk. skyld have henhols vis 68. 20 og 13 brug.
