Smaalenenes amt. 1 9 I 10,ɔ-:, Gj ølsjø, 38,49. 10 brug,. hovedbruget 16.9e, Buer. n., —s., 32,u. 1O brug, Ledengen (Leiðangr) 5 brug. Eng, n., s., 67,aa, 20 brug, hvoraf Nordre E. 18,20 og 14,ss, Søndre E— 11.o-:; flere af brugene tilhøre Sagbrugs- foreningen. Østebu 11 brug. So1erud (Svaluruð), 17,ss, et brug, Viken, l0,oT, do., Rørvik 3 brug, Sellevik (SeØuvik), 12,u, et brug, Tor- grimsbu 6 brug. — r Vestenfor søen: Li, 27.99. 5 brug, hovedbruget 24,ca, teglværk, dpsk.—st., Jaeren, I7,41, et brug, Aarnes. ø.. V—ɔ 49ɔ1e i et b1“I1gɔ h0I’I’Gd8t8 største samlede brug, tidligere sag og møl1e, dpsk.—st., Ha1vorsrud 21,ee, 8 brug, hvoraf S1orene, 2,a9,’ tilhører Sagbrugsforeningen og et brug, 5,0a, N. & T. Stang, Vestgaard, 27,—:9, 11 brug, Søgaard, 27,—:9, 2 brug. hvoraf det ene 16,—1a, det andet (tilh. A. Kiær & co.) 11.a1. Sambøl (Salmumlarbæle) .6 brug, hovedbruget 12,os, Ko1b jørnviken (udt. Kølviken), 7,29. tilhører Sagbrugsforeningen og er herredets vestligste gaard. De allerfleste oldsagfund fra dette herred tilhøre stenalderen. § 35. Berg herred. 255,4e km2; 3i773 indb. W Herredet omfatter strøget nordenfor Stenselven, Femsjøen., Tiste- dalselven og Svinesund med en bredde fra n. til s. af indtil 16 km. og en største længde, fra Kjeøen eller Sponvikskandsen til grænsen mod Aremark, af 27 km. Det grænser mod e. til Aremark, mod s. til Id, mod n. til Rakkestad og mod v. til Skjeberg “herreder. Paa sydsiden har det desuden havkyst mod Svinesund og Singlefjorden. Ved Svinesunds. færgested er afstanden fra den svenske kyst kun l8O m. Det falder sammen med præstegjeldet af samme navn og bestaar af Berg hovedsogn i s.v., Rokke (Roðki) annex i n. og Asak (A;8’akar) annex i e. Herredet er fastland med undtagelse af 0,eo km2 holmer og smaaøer langs kysten, hvor-iblandt Bratøen (0,“1o km’). Herredet hører i sin nordlige og østlige del til Aremarks aasland og har sit høieste punkt i Ha-akenbyfjeldet (248 m.) paa grænsen mod dette herred. M1ddelhøiden er omtr. 125 m. I s. for dette aasparti gaar der et aabent og dyrkbart strøg med enkelte terrasseformige partier af smaahøider fra Røsneski1en og grænsen mod Skjeberg gjennem hovedsognet, den syd- lige del af Rokke og vestenden af Asak sogne; dette midtparti er —herredets hovedetrøg, hvad bebyggelse og opdyrkning angaar. Middelhøiden er 40—50 m. i hovedsognet, 80—1OO m. i Asak. Mod s. hæver landet sig i en og viser temmelig høie. bratte kyster ud mod Ringda1sfjorden og Svinesund. Ogsaa mod Skjeberg danner en aasryg tildels grænsen. Kysten bøier ved Kjeøen, en halvø ved indløbet til Svinesund, nord- over langs Singlefjorden, fra hvilken Svalerødkilen og Røsneskilen skjære sig ind; den er paa dette strøg lavere end ved Svinesund Herredet har ingen større e1ve undtagen Fredrikshaldsvasdraget paa syd- grænsen. Af indsøer hører størstede1en af Femsjøen til dette herred. For øvrigt findes de fleste vande i Rokke eogn. hvor Bokkevandet m. fl. have afløb til Isesjøen og ennem denne til Glommen (jfr. § 4). Ialt 91 vande og tjem med samlet area1 11,9ɔ km9; heraf 8 paa over O,1 km’. Bergarten er grundfjeld med undtagelse af et par felter af gammel gi-anit (i n.v. for Bergs kirke og ved Single1jorden). I Asak er fundet jern- malm; i Skakkestadberget ved Fredrikshald er i sin tid bleven brudt kleber- sten til vindues— og dørindfatninger paa Fredriksten. Herredet i sin helhed har kun 14,s mennesker pr. km, men hertil er de to svagt befolkede annexsogne aarsag., da hovedsognet maa
