1 84 Smaalenenes“ amt. „ B. I—anddistrilrterne. I. Idde og Marker fogderi. § ss. nu im-1—ec1. D . 882,s1 km’; 8576 hjemmeh. indb. (1875). Herredet omfatter den sydligste del af amtet og fogderiet samt danner en mod s.,udløbende spids eller rettere en skjæv firkant, der i ø. og s. omgives af Sverige (Vedbo herred i Dalsland, Bullarens . og Vette herreder i Bohuslän), mod v. støder til Iddefjorden og kun mod n. hænger sammen med resten af amtet, Berg og A.remark herreder. Det falder sammen med Id præstegjeld, som bestaar af Id hovedsogn og Enningdalens annex. Den største udstrækning er omtrent 30 km. Ha n. mod s; og 20 km. fra ø. mod v. Hele herredet bestaar af fast- land med undtagelse af .Sauøen og et par smaaholmer i Iddefjorden, tilsammen 0,ss km9. ’ Id herred er et aasland af omkring 175 m. middelhøide med en mængde lave og tildels nøgne rygge »flaaberg«, samt fuldt af myrer og indsøer, eg med kun lidet udprægede dalfører. Det høieste punkt er et fjeld i ø. for Søndre —Elgevand (303 m.). Mod Iddetjorden har herredet bratte kyster og mellem de jævnhøie ensformige anser er der kun spredte og mindre stræk- ninger af yrkbart îand; de største er Iddesletten og Enningdalens sydlige del. Af større m strækninger bør nævnes myreme omkring Folkevandet samt de mellem ØY—rsjøen og S. Boksj ø beliggende, begge i den sydlige del af hovedsognet Vandløbene— gaa, med undtagelse af de mindre til Iddetjor- den løbende bækkedrag. alle til .Stenselven og Enningdalselven.* For øvrigt henvises,— hvad de “01’0— og .hydr0grv1fiske forhold angaar, til den almindelige amtsbeskrivelse i §§ 3 og 4 samt til den i tabelbilaget meddelte høideliste. Af vande og 1;iern findes ialt 241 deraf 17 med et areal af over 0.1 km9, og det hele af fe1:skvand dækkede a1—ea1 udgjør 26.ɔa km9. . Bergarten er overalt gneis4 med undtagelse af et granitfelt fra Fredriks- hald sydover langs Iddefjorden (en del af Fredr-ikstadfeltet, jfr. s. 7). Erts- forekomster kjendes ikke A J . . & — U . — D Herredet Mhører“ til de —svagest befolkede dele af .amtet med kun 9,4’ mennesker pr. km9. Den tættest bebyggede del er Iddesletten med Lille Id, dernæst Enningdalen og strøget derfra op imod Præste- bakke.“ Nogenlunde bebygget er ogsaa for en del *trakten omkring Nordre 1;0r11?jø-samt strøget;mellem. Ørsjøen“ og Iddefjorden., hvorimod dennes kyster ere —saagodtsom ubeboede., For øvrigt ere de beboede steder stærkt spredte. Efter bebyggelsen deles herredet i følgende (gamle) fjerdinger: i hovedsognet: Idd’eslet-ten, Li1le— Id-i ø. for .dennei, Holtsgræn- den i s. og Idde bergsti i det indi-e; i annexet: Enningdalen og Enningdalens bergsti, som omfatter hvad der ligger østenfor hoveddalen. . Efter folketællingen af 1875 havde hovedsognet 2 300 og annexet 1 276 1ndbyggere. Efter den nye matrikul er der i herredet 436 brug med en samlet skyld af 1 321 mark, deraf i hovedsognet 272 brug,& skyldsatte til 890 mark, 1 annexet 164 brug, skyldsatte til 431 mark. 17 af hovedsognets og 6 af annexets brug have en skyld af over 10 mark. Desuden have 44 brug 1 hovedsognet og 10i annexet en skyld af 5—10 mk. Herredet har 13 skolekredse med 6 lærere foruden Berby brug, der danner en egen skole- 1:1—cc1c. Det 11øxc1— til HVxløcmcc 1ægc(1îccxîk1;. “
