Smaalenenes amt. 1“83 I 1810 oprettedes en »borgerlig realskole«, i hvilken der længe ogsaa gaves undervisning i de gamle ’sprog. og som nu er omdannet til middel- skole. Den gavmildhed, hvorpaa Karl Johan gav saa mange og store beviser, har ogsaa paa Moss efterladt et minde i det efter kongen opkaldte hospital, hvortil han efterhaanden skjænkede 8 200 spd. . G Moss har som handelsby gjennemgaaet forskjellige perioder. Det var, som allerede nævnt, —især trælasthandelen, som gav anledning til stedets opkomst, men efterhvert som skovene i byens opland bleve ud- huggede, aftog denne næringskilde, der dog lige til den sidste tid er vedblevet at være af betydning for „stedet. Fra slutningen af forrige aarhundrede blev brændevinsbrænderiet af vigtighed og regnedes i tre- diveaarene som stedets fornemste 11æx-111gxVc1. W Det første g brænderi blev anlagt 1787; .i l833 var antallet vokset til l4— med en ’ produktion af 1 mill.W potter; stedet forsynede dengang en stor del af Norge med b1—ændevin. I de følgende aar formindskedes= brænderieri1es antal, men produktionen udvidedes, indtil den i l8el naaede 2V2 mill. potter. I femtiaarene bleve tkonjunkturerne for brændevinsbrænderiernemeget ugun- stige,t hvorfor ffproduktionen stadig aftog og j aaret I86O var sunket til Ve miH. potter. Krisen i 1857 og den store ildebrand i l858Í) tryk- kede stedet end mere, saa at byen efter disse aar kom i‘en tilstand af fuldstændig afmagt. g lVedÖ denne tid anlagdes imidlertid de første større kornmøller,’ hvis antal siden er bleven betydelig forøget,“ ligesom deres produktion udvidet, hvilket i. forbindelse: —med ’ “den„ “ dertil knyttede korn— og melhandel2) i væsentlig grad har bidraget til igjen —at-—hæve byen, saa nat den i den senere tid Ver gaaet ifremad i-”folkemængde’ tog 1 I 1— ni „ . . velstand. l . . “ t W “ W W W r W C ‘ “ “ O W W “ . „ ’ Moss jernværk blev anlagt 1704 paalandets-grundog kom i-fuld stand 1707— Driften var “iv sin’“tid betydelig og-i 1’Z58=blevËder anlagt “et? kanon- støberi, som dreves ’indtil= de første aartier af vort aarhundrede I ‘1830—G—31 anlagdes et— “valseværk, og endnu —indtil midten —-af aai‘hundredet 11everedes sagblade til de fleste indenlandskeË sagbrug,Íidet de-1ansaaes— for bedre øse de indførte. Sagblade og jernplader vare —-i den —sidste tid hövedgjenstandene for værkets“ tilvirkning,’ men efter sagbrugsprivilegiernes oph;ævelse og den deraf følgende omvæltning i? Zbrugenes indretning-—kunde værket ikke længere konkur1—ere med udlandet og blev nedlagt. Efterat dets1“ —grunde i 1876 kom ind under byens .territorium, er .paa samme bleven( anlagt en ny tidsmæssig sag med høvleri samt den ovenfor omtalte cellulosefal)rik. Det underliggende gods og skoven var allerede tidligere frasolgt.A —“ å ’ Z t — g C J — — Værket —anlagdes oprindelig af overkammersekretær — eg deputeret over finantserne. Ernst Ulrieh ÌDose, men solgtesi ved-—hans 1708,’ gik gjennem flere hænder og —kom i aarhundredets þS1dSfQ halvdgl til eden Ankerske fam1l1e. Fra det Ankerske“ fideikommis’ opbudsbo blev v et solgt til grev Herman Wedel-Jarlsberg, i hvis ’families eie det blev, indtil det l875 solgtes’til Peter- son(iBsøniMoss.“ 1 å W ’ —G f-Z I den tid, Moss jernværl: (fra 17’z6) tilhørte l3emt Anker. var ofte et samlingssted for datidens fornemste =folk, og;theatralske =ferestillingerË fandt JæVI1I188t0d’)—— Z „ . „ d =,“.
. C W ’ U Z) Af andre betydelige ildebrande mærkes to*i l30’lWog-1808. — D 1 .— ’) Se herom nærmere sú178í-Z9 ovenfor. —.; 1. W 1 — 1:.: U Se nærmere herom . J .. H—uit f eldt. Christiania.Theaterh1storre[. —st l89—202. ’ V J G s. .p 11 W .11— —i ɔ . — . M V — 1 n-vW —, c W
