Smaalenenes amt. 181 Moss sparebank oprettedes 1826 og virkede ved udgangen af 1883 med en formue af kr. 232 272 og indskud af kr. 1 108 493, til- hørende 2 879 indskydere. Byens almindelige økonomiske forhold er omhandlet i §§ 26 og 27. Moss gjennemgik i femtiaarene en alvorlig krise, men maa nu ansees som en ret velhavende samt driftig by. Fattig-væsenet understøttede i 1881: 287 hovedpersoner og 360 biper- soner, ialt 647, hvoraf 66 forpleiedes paa sygehus. Af milde Stiftelser kan mærkes Karl Johans He sp i t al, stiftet ved gaver af denne konge i aarene 1822 til 1828. Det virker nu med en kapital af omtrent kr. 42 000 og eier egen gaar-d, hvori 9 lemmer forpleies. Desuden har byen et asyl for smaabørn. Byens ældre legaîter, for størstedelen skjænkede til fattigvæsenet (se Vogt’ s Beskrivelse over Moss, 1834), vare i sin tid blevne forbrugte til kom- munens udgifter, men restitueredes i 1855 med en kapital af kr. 9 975, hvoraf renteme dels ti1falde fattigvæsenet, dels a1mueskolen. Af nyere legater haves: Legatet for værdige trængende damer, med en kapital af kr. 5 750, det Drechselske legat, kr. 800, hvis renter tilfalde fattigkassen, og Momme Petersens minde, kr. 16 000, hvoraf renterne tilfalde Middelskolen. Byen har ingen kjøbstadsjorder. Moss vaab e n er et prospekt af stadens (ældre) kirke med omgivelser. M o s s er en af de mange norske kystbyer, der i trælastudførselens første periode opstod saa at sige af sig selv uden særlige foranstaltninger eller bestræbelser fra regjeringens side. Den har ligesom Drammen (og en stor del svenske byer ved den botniske bugt) sit navn af den elv, hvis —udløb bestemte dens plads. Dette vasdrag, hvis dalføre tid- lig findes benævnt Mossedalen, og ved hvis udløb i Vansjø man finder gaarden Mosseros, hed nemlig Moss (Mors), hvilket navn af Peder Claussøn udtrykkelig tillægges den. Dens fossefald vare tidlig benyt- tede til kværnebrug, hvilke allerede antydes i »den røde bog-x hvor man ogsaa flnder, at saltkogning gik for sig her î). Grunden, hvorpaa byen siden reiste sig, synes idetmindste for en del at have tilhørt Værne kloster, hvortil længe beta1tes afgift. Et par af de i sekstende aar- hundrede anlagte sag-brug i elven kaldtes tidligere »Kloster-sag-enec, men disse synes dog at have tilhørt det minoriterkloster i 0slo, hvoraf hospitalet dersteds senere er fremstaaet2). 1 13
