1 å O Smaalenenes amt. steds ellers i det østenfjeldske Norge, og i landets øvrige dele findes neppe mere end et eneste distrikt, som i denne henseende kan stilles det ved siden, nemlig Jæderen. Ogsaa fra bronce alderen er her gjort ikke faa fund. Der er grund til at tro, at adskillige af egnens forhistoriske grave skrive sig fra dette tidsrum, navnlig mange af de her hyppigt forekommende, paa fjeldknatter og aasrygge liggende store røser. Man har dog hidtil kun i faa tilfælde kunnet føre sikkert bevis for tilstedeværelsen af broncealdersgrave i egnen paa grund af den gjennemgaaende fattigdom paa oldsager i Østlandets grave fra dette tidsrum. Med fuld sikkerhed kan derimod til broncealderen henføres deiSmaalenene særlig hyppigt optrædende helleristninger, d. e. raat udførte billeder af forskjellige gjenstande, indhugne ifjeldvægge. Det er dog kun i en begrænset del af amtet, at he1leristninger findes i større mængde: i kystegnen fra Iddesletten til Glommens vestlige arm. Fra dette strøg kjendes omtrent 20O grupper af helleristninger. Fra den ældre jernalder haves i Smaalenene et stort antal grave og andre fortidsminder, ligesom ogsaa flere, dette tidsrum tilhørende mærkelige fund ere gjorte udenfor grave. Særlig er for denne periodes vedkom- mende at mærke, at Smaalenene, navnlig kystlandet, efter de hidtil gjorte iagttagelser maa antages at gjemme tah-igere levninger fra jern- alderens første begyndelse i Norge end nogen anden egn i landet. Den yngre jernalder (vikingetiden), hvorfra Norge ellers har saa overordentlig mange fund at opvise, har derimod efterladt forholdsvis faa spor i dette amt. Heraf maa dog ikke sluttes, at Smaalenene har været svagere befolket i denne tid end de andre østenfjeldske amter, der ere rigere paa herhen hørende fund. Der er nemlig al grund til at tro, at forholdet er at forklare af den samme forskjellig-hed i grav- skik, som har bevirket, at flere andre dele af de skandinaviske lande ere fattige paa fund fra Vikingetiden Til denne tid høre sandsynligvis de gamle, hyppigst paa isolerede fjeldkoller anbragte raa befæstninger (bygdeborge), indrettede for at tjene som tilflugtssteder for egnens befolkning Af disse findes adskillige i Smaalenene, som i de fleste egne af landet. Alt tyder saaledes paa, at det nuværende Smaalenene allerede langt tilbage i den forhistoriske tid har været forholdsvis tæt bebyg- get, og det kan med grund formodes, at befolkningen her dengang har været stærkere end i noget andet norsk landskab af lignende udstræk- ning, ialfald paa Østlandet. De arkæologiske forhold i dette amt have for øvrigt i alle de for- historiske tidsrum stærke lighedspunkter med de tilsvarende i de til- grænsende svenske ]andskaber. Forsaavidt indtager Smaalenene en sær- stilling blandt Norges amter. Af mærkeligere fund, hvoraf for øvrigt flere ville blive omtalte i den specielle beskrivelse, kan her særlig fremhæves det i 1867 i en gravhaug paa Rolsøen i Tune’ fundne skib fra vikingetiden. Antallet af de indtil udgangen af 1883 bekjendte smaalenske fund fra de forskjellige forhistoriske tidsrum var: Fra stenalderen 515, fra broncealderen 16, fra den ældre jernalder j164, fra den yngre jernalder 108.
