Smaalenenes amt. I 4 9 1788 rykkede en norsk hær under anførsel af prins Karl af Hessen ind i Bohuslen for at tjene til understøttelse for de russiske vaaben under krigen med Sverige. Felttoget, der foregik i henhold til en alliancetraktat med Rus- land af 1773 og hvis mærkeligste begivenhed var sammenstødet ved Qvistrum bro i Bohuslen, standsede formedelst engelsk og preussisk indblanding. Ledelsen i almindelighed og intenda:nturen isærdeleshed havde været meget slet og vakte grundet misnøie. Soldaternes mangel paa baade føde og klæder fremkaldte Sygdomme og stærk dødelighed, navnlig under marschen i Smaa- lenene. (Se herom bl. a. L Daae: Norske Bygdesagn H, s. 64 fg.) Under krigen med Sverige 1808—1809 blev Aremark, Ødemark og Rødenes paa.Glommens østside besat af svenske tropper allerede i midten af april. Skjønt der i begyndelsen af mai fandt nogle mindre træfnin- ger sted ved Ørje bro og paa flere steder i Rødenes, blev disse egne dog i fiendens besiddelse indtil natten mellem 8 og 9 juni, da de svenske tropper trak sig ilsomt tilbage.’ I Enningdalen havde paa samme tid ogsaa fiendtlige afdelinger p0steret sig. Posteringen ved Præstebakke, der stod under oberstløitnant baron Knorrings kommando, blev den 10de juni angrebet af en del af Fredrikshalds garnison under kaptein Arild Huitfeldt med den følge, at oberstløitnanten med 5O0 mand toges til fange. Et Samtidigt paatænkt angreb paa fiendens postering ved Berby kom ikke til udførelse. Ogsaa her trak fienden sig over grænsen allerede i juni maaned. Fra nu af fandt i denne krig blot nogle mindre skjærmydsler sted. Fiendtlighederne i den paa ny udbrudte krig med Sverigeî) tog sin begyndelse den 27 juli 1814, da den svenske flaadet under kong Karl xHI’ s anførsel tog Hvaløerne, som opgaves af den norske roflotille. Paa samme tid trængte de Svenske ind fra landsiden over Iddesletten og Svinesund. Den 2 august stode deres forposter udenfor Fredr-ikshald, den 3die erobredes Kragerøen, den 4de Fredrikstad. De norske tropper nødtes nu til at trække sig tilbage over Glommen med undtagelse af oberst- løitnant Stabells korps, der stod i amtets nordlige del. Den 6te nødtes Fredrikshald efter nogle dages bombardement til overgivelse. Den 9de angreb fienden brohovedet ved Langenes i nærheden af Onstadsund, hvor der var slaaet en pontonbro over Glommen, men dreves med tab tilbage; posteringen blev dog opgivet af Nordmændene Fredrikstens beleiring, der nu paafulgte, vil blive omtalt paa sit sted. Den 11te dreves oberstløitnant Stabell ud af sin nye stilling ved Tveten i Trøgstad. Den 14de fandt træfningen ved Kjølberg bro sted, da centrum af gene- ral Arenfeldts brigade blev trængt tilbage. Den samme dag i Moss indgaaede konvention standsede fiendtlighederne, først ved vaabenstilstand, siden ved den mellem rigerne sluttede forening. Dog bleve fæstningerne Fredr-iksten og Fredr-ikstad holdte besatte af svenske tropper indtil udgangen af marts maaned det følgende aar. — —ý-X—í Med hensyn til rigdom paa fortidsminder fra forhistorisk tid indtager Smaalenene en af de første pladse blandt landets amter. Levninger fra st enalderen træffes her i langt større antal end nogen-“
j-:j— —
î) An(faaende den erstatning, som forskjellige kommuner og indvaanere af Smaalenenes amt an 1—og Storthinget om i anledning a den svenske invasion’i 18l4 og som delvis blev bevilget findes oplysning meddelt i ɔStorthin§s-Efterretningen.1814—1833, 3die b1nd. s. 231 og 3?79, samt 1 ɔSmaalenssagenC, udgivet a Storthingets ark1var 1834.
