Smaalenenes amt. “ 147 I aaret 1137 berørtes denne landsdel af den danske konge Erik Emunes tog med den afsatte kong Magnus Blinde; to aar senere stod slaget ved Holmengraa i Bohuslen, hvor saavel Magnus Blinde som Sigurd Slembe faldt. Under kampene mellem Magnus Erlingssøn og Sverre tog Smaalenenes beboere saavelsom de øvrige Vikværinger fremskudt parti for den førstnævnte. Efter hans fald optraadte i denne landsdel den ene oprørerskare efter den an- den. 1185 rottede Kuvlungemes parti sig sammen af meget og anseeligt folk. 1193 jog Øskjæggeme eller Gu1dbeinerne under anførsel af Magnus Erlings- Søns søn, Sigurd, Birkebeineme paa flugt i nærheden af Sarpsborg og besatte hele Borgesyssel. r I den opstand, som Østlandets bønder i forbindelse med Baglemes i aaret 120O opstaaede parti foretog mod kong Sverre, havde ogsaa indbyggerne af Viken fra Svinesund af sin andel; særlig nævnes bønderne af Skaun (det nu- værende Rakkestads prgjld.) og Eidsberg. Efter at have tilføiet bønderne et betydeligt nederlag udenfor 0slo, udskrev kongen en ledingshær fra det Vesten1î1’eldske og lagde med sin flaade ind i Skjebergkilen (Homeski1en). Da bønderne vare rømte tilskogs, lod han afbrænde hele den omliggende bygd med de største og bedste gaarde. Aaret efter lod kongen sine skibe drage ovenfor Sarpfossen, drog opad elven og brændte bygden Skaun. I aaret 1204 fødtes Haakon Haakonssøn paa Folkinborg i Eidsberg omtrent paa samme tid, som Erling Steinvegg lod sig tage til konge paa Borgarthing. I aaret 1217, efterat Haakon Haakonssøn var bleven hyldet, reiser sig i Marker Slitungemes parti under anførsel af en forløben præst, ved navn Bene Skindkniv, før leiepræst i Rakkestad, der udgav sig for en søn af kong Mag- nus Erlingssøn. Dette røverske parti holdt meget til her i egnen og for- enede sig senere med Ribbungemes flok, der stiftedes 1220 af Sigurd Ribbung og Gudolf af Blakkestad (Asker). Efter forskjellige plyndretog i egnene omkring Kristianiafjorden overrumpledes Ribbungerne 1221 af kong Haakon udenfor J ersø, ved Tønsberg, p og bleve t-v1mgne til at styre i land paa J eløen, hvorfra de flygtede over land ind mod Oslo. Ogsaa til Varbelgemes flok, der stiftedes af Skule jarl ti Konghelle ved juletider 1237, ydede Borgesyssel en temmelig betydelig kontingent. I Amund Sigurdssøns opstand 1436, der nærmere vil blive omtalt under et andet amt, sees ogsaa almuen i Borgesyssel at have deltaget. . Under kong Kristian H’s forsøg paa at tilbageerobre sine riger 1531—32 stod vistnok hovedkampene om Akershus og Bohus, men denne egn gik heller ikke fri. Syvaarskrigen (l563—157O) afstedkom store ulykker for Smaa- lenene. I februar ]567 kom et svensk korps fra Vermland ind i Marker over Gulspang bro, plyndrede og brandskattede egnen, øde1agde byen Sarpsborg og drog nord til Akershus, hvor det forenede sig med Johan Siggessøns korps. I l57 O gjorde de Svenske et nyt indfald, un- der hvilket de afbrændte Sarpsborg aldeles og hjemsøgte hele Borgesyssel med rov og brand. Under dette indfald skal præsten Østen Baardssøn af Rakkestad have stillet sig i spidsen for bønderne og have tilføiet Svenskerne et nederlag udenfor gaarden Gjulem. (Jfr. Saml. t. n. F. Sprog og Hist. I, 429 og Norsk Magasin I, 168; 605.) . Hverken krigen 1611—13 (Kalmarkrigen) eller krigen 1648—45 (Hann1bals- feiden) medførte for Smaalenenes vedkommende nogen af de lidelser, som ere og have været uadskil1elige fra en fremmed hærs okkupation; kampen stod da paa andre kanter af landet og sees her ikke at have havt andre ulemper end de, indkvarteringen af norske g soldater medførte. Hertil maa ogsaa 1ægges, at skattebyrdeme voksede i overordentlig grad som følge af krigen. Under krigene mellem Fredrik III og Karl X Gustav led Smaa- lenene derimod temmelig meget af fiendtlige indfald. I september 1658 rykkede Harald Stake gjennem Enningdalen frem mod Ha1den; dette tog Var af mindre betydenhed, men efterfulgtes 2 feb1—nar 1659 af et a11(1c1;, der foregik paa isen over Singlefjorden og gjennem Skjeberg- 10’
