Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/164

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

146 Smaalenenes amt. strands toldsted —fortoldedes nu iflere aar efter hverandre over 50 0O0 læster eller 600 000 tønder sild. „ Dette fiske ophørte pludselig og i 73 aar var silden forsvundet fra Vikens kyster. I større mængder indfandt den sig først i-aaret 1746 og denne fiskeperiode vedvarede indtil 1808 —for Hvaløernes ved- kommende. Store mængder opfiskedes ved hjælp af nøter og vad, for- nemlig i den bohuslenske skjærgaard, og fangsten antog en saa stor maalestok, at man ei kunde tilgodegjøre den ved saltning alene, men efter anvisning af en Søndmøring, ved navn Esten 0lsen, virkede ti-an af den. Hvilket opsving denne bedrift tog, kan sluttes deraf, at der i 1787 i den svenske del af skjærgaardenI) fandtes ikke mindre end 429 trankogerier med 1812 kjedler foruden 336 salterier og røgerier. I dette aar virkedes der 120 000 fade tran, hvortil der medgik 2IZ2 mil1ion tønder sild. ‘ Af industrielle anlæg var sagbrug og kværnbrug længe de eneste. I det 18de aarhundrede sattes dog flere nye anlæg i gang, der- iblandt enkelte forholdsvis betydelige. Saaledes optoges Moss jernværk 1705 og i midten af samme aarhundrede anlagdes et stort sukkerraffinaderi ved Fredrikshald i Bergs præstegjeld. Det ældste teglværk har rime- ligvis været Nabbetorps i Fredrikstad, anlagt af Staten i den anden halvdel af det 17de aarhundrede til fæstningens forsyning. Af tobaks- fabriker anlagdes i Fredrikshald den ældste 1754, samt 3 andre 1777, 1778 og 1779, til hvilken tid der ogsaa sammesteds havdes en reberbane. I begyndelsen af dette aarhundrede oprettedes bl. a. Ise glasværk i Skjeberg 181 1, Nestingens papirfabrik i Hovin ]812, et staaltraad- trækkeri paa Hafslund 1 813 samt . en bomulds— og klædefabrik i Tiste- dalen. En betydelig klædefabrik var ved aarhundredets begyndelse i virksomhed i Moss, der samtidig ogsaa havde et par bekjendte malt- gjørerier og nogle betydelige brændevinsbrænderier. e Uagtet den betydelige trælastudførsel allerede tidlig havde fremkaldt en temmelig stor skibsfart, synes det dog at have været lidet bevendt med skibsbyggeriet, idet f. ex. af 32 fartøier, der i 1790 vare hjemme- hørende i Fredrikshald, C alene 2 vare byggede paa stedet. H aandværkere fandtes i forrige aarhundrede foruden i byerne ogsaa i de fleste landdistrikter. I Trøgstad udmærkede mange sig ved smukke haandarbeider, saasom i urmageri, træskjæreri m. m. Lige- ledes, om end ikke i samme grad, i“ Eidsberg, hvor nogle ogsaa viste dygtighed i metalstøbning og fint smedearbeide. Tjenerlønnen steg betydeligt i slutningen af det forrige aarhundrede. Efter freden 1720 tiltog kjøbstæderne i velstand og folkemængde, ligesom amtets næringsveie i det hele fremblomstrede, om end misvækst- aarene 1740—-42 og 1772—75 medførte sørgelige tilstande. Krigsbegivenheder. Under borgerkrigene i det 12te og 13de aarhundrede blev Smaalenene haardt hjemsøgt, maaske haardere end noget andet strøg.

j

I) Denne i universitetsstipendiat A. Boeck’s skrifter meddelte opgave er nemlig rimelig- vis hentet fra det svenske Videnskabsselskabs Forhand1inger. 9) ’1’op. Journ. 4, s. 36.