144 Smaalenenes amt. i kirkerne. »Alle synge de forordnede salmer-, men ved thingene og de offent- lige auktioner ere de ikke saa rolige.« — I aaret 1770 paakom der folk i Eidsberg en almindelig lyst til at rode efter skjulte liggendefæ paa gravhøie, stenrøser o. l.; naar nogen var bleven snarere formuende, end man havde formodet, troede man straks, at han var bleven det ved en i jorden skjult skat 1). I aaret 1796 fremstod bondegutten Hans Nielsen Hauge i Tune som lægprædikant og gav stødet til den dybt indgribende religiøse vækkelse, der i løbet af 8 aar spredte sig over saa godt som det hele land fra Lindesnæs til Tromsø. Næringsveiene. Om jordbrugets tilstand i ældre tider vides kun lidet; dog kan man af det betydelige antal sædegaarde, der i det 14de aarhundrede fandtes i Smaalenene, slutte, at dette amt, hvad jord- bruget angaar, allerede tidligt indtog en fremtrædende plads blandt de øvrige I det 18de aarhundrede skred opdyrkningen i det hele jævnt fremad; særlig nævnes i en beskrivelse fra 1764 (Top. Journ. 27) Askim, der »tidligere var et vildnis, hvis indbyggere alleneste havde nogle smaa hytter, og maatte, for brød at faa, gaa til andre bygder at arbeide op jorden,« men som ved nævnte tid var bleven meget opdyrket. — Angaaende dyrkningen af de forskjellige sædarter i ældre tider er der s. 72—77 meddelt nogle faa oplysning-er, hvortil her alene skal føies, at poteter i den sidste halvdel af forrige aarhundrede ikke dyr- kedes i ageren, men som en havevækst. I Bassø’s beskrivelse over Rakkestads sorenskriveri oplyses, at almuen for 2O aar siden ikke fandt smag i poteter, men at de »nu spises ligesaa gjerne som roer eller llæpe1’« . For aaret 1657 haves oplysning om kvægholdet meddelt af Dr. Yngv. Nielsen i Norsk Historisk Tidsskrift HI. For Smaalenenes ved- kommende er dog Opgaven ufuldstændig, idet den alene omfatter de daværende Heggen og Frølands samt Messe fogderier eller omtrent Ve af det hele amts landdistrikt. Sammenlignet“ med tællingen af 1835 viser der sig for nævnte del af Smaalenene følgende resultater: Indbyggere. Heste. Storfæ. Faar. Gjeder. Svin. 1665 .... ca. 6 400 1 542 7 l28 4 492 890 1 794 l835 . .“ . . l3 40O 1 928 7 464 5 770 20 1 177 Medens altsaa folkemængden tiltog til over det dobbelte, er det altsaa overhovedet meget langt fra, at kvægstyrken er tiltaget i et lignende forhold. Det betydelige hestehold i 1665 staar —i forbindelse med veivæsenets slette tilstand, idet der kun fandtes faa kjøreveie, saa at der selv i dette flade landskab for en væsentlig del benyttedes kløv- l1este, tildels endnu i slutningen af— forrige aarhundrede 2). Forholdsvis endnu betydeligere var antallet af kjør, og om end disse, som race be- tragtet, var de nuværende meget underlegne, er det dog antageligt, at kvægavlen spillede en større rolle dengang end nu. De første stenfjøse opførtes 177 O eller deromkring, men de vare endnui slutningen af aarhun- dredet en Sjeldenhed Af faar holdtes i l665 omtrent O.—(, men i 1835— kun O,—1 pr. indbygger. Der foreligger imidlertid vidnesbyrd om, at faare- î) Top. Journ. 2. s. 2) Saaledes i Id og Berg, se Top. Journ. 8. s. 31, og 9. s. 6. I Eidsberg havdes derimod- adskillige kjoreveie i l796, se Top. Journ. l7. S. 56.
