-aarhundrede I) skuHe Smaa1eningerne i ældre tider have været høiere og stær- Smaalenenes amt. 143 Efter nogle, dog neppe sikre, beretninger fra den sidste halvdel af forrige kere end dengang, navnlig berømmes indbyggerne i Askim, der endnu længe efter, at deres kræfter havde ophørt at udmærke sig udover det a1mindelige, bleve benævnte »Heggens kjæmper«. I denne forbindelse kan og mærkes den begivenhed’), der indtraf under Kristian VI’s og gemalindes besøg i iFredrikshald i aaret 1783, da 8 par folk, der tilsammen talte 1417 aar, bleve fore tillede for Deres Majestæter. Den ældste blandt dem var 105, den yngste 78 xZr. »Disse unge Methusalemer med deres hustruer spisede først i et der- til indrettet og paa alle sider aabent lysthus for saaledes fra alle kanter af ti1skuerne at kunne tages i øiesyn. — — — Efter maaltidet dansede ethvert af disse par 3 gange med en munterhed og glæde, som endnu mere forøgede Deres Majestæters høieste velbehag.« — Ved siden af denne historiske mærk- værdighed fortjener det og at nævnes, at, da kronprins Fredrik i l788 besøgte Norge, havde han fra Fredriksha.ld til første skifte en forrider, der var 103 aar gammel. Folkets sæ der o g skik ke vare endnu i slutningen af forrige aarhundrede temmelig forskjellige fra de nuværende. Saaledes omtales 9), at den nu i i denne del af Norge forlængst ophørte skik, at pynte bruden med en sølv- krone, endnu ved nævnte tid bestod i Rakkestad. Brudgommens haar ind- bandtes med pidsk og pudredes, og hans linned »siredes med manchetter og kraas i brystet«. Brudefølget satte sig alle til hest med kjøgemesteren i spidsen, derefter musikanterne, brud og brudgom. Ved hver gaard, de reiste forbi, affyredes nogle skud og musiceredes, ligesaa naar de kom til kirken. Disse bryllupsskikke, der i sine hovedtræk endnu bruges i enkelte fieldbygder, synes i forrige aarhundrede at have været brugte over det “hele rige. O p l y s n i n g e n stod ved de tider neppe lavere i Smaalenene end i de øvrige landdistrikter, snarere var det omvendte tilfældet. I Bas-9ø’s beskrivelse over Rakkestads sorenskriveri (l796) heder det, at alle kunde læse i bog, baade unge og gamle, og de fieste skrive og regne. Om Id berettes, at ikke faa af indbyggerne kunde skrive, nogle af dem =endog en smuk haand; »dog læser de heller, end de skri.ver, og disputerer heller om alting, end de lære nogen videnskab«. Om Eidsberg oplyses derimod, at ingen lærer at regne og meget faa at skrive. Skolerne -vare overalt omgangsskoler og lærerne fik i almindelighed 12 a l-5 rdlr. “(ca, kr. 40) i aarlig len foruden fri underholdning og herberge paa stedet. Denne tarvelige løn. indkasserede tildels skolelærerne selv hos de enkelte gaardmænd, husmænd og tjenere (Top. Journ. 17, s. 48). I de moralske forhold indtraadte der efter den store nordiske krig, altsaa efter 1720, en stærk tilbagegaug. Der klages overalt over usikre retstilstande, tyverier og røverier hørte til dagens orden. De 1opsendte danske og tyske tropper medbragte ogsaa slemme sygdomme, der tidligere havde været ukjendte i denne egn, men nu fandt en stor udbredelse. Endnu i slutningen af det 18de aarhundrede omtales, at tyverier, dog ikke grove, gik meget i svang i Eidsberg, hvor lærredet altid maatte indtages -eller bevogtes paa blegevolden, og man maatte tage jemet af plogredskabet og overalt vel bevogte sine ting 4). I Trøgstad var der 15 aar tidligere et helt tyvekomplot. Et eiendommeligt træk af datidens forhold var det, at -de kostbare tyvekoster gjerne toge veien til Sverige. — Det i Eidsberg afholdté Mo marked afstedkom adskillige uordener0). Forøvrigt skildredes indbyggeme ei de indre dele af Smaalenene som høflige og tjenstfærdige folk, agtpaagivende .].—. I) Top. Journ. 18, s. l00; 27, s. 93. 9) Top. Journ. 5; s. 45. 0) Top. Journ. l8. s. I10. 4) Top; Journ. l6. s. å) Jfr. Storth.—Efterr. l83G—l854. I. S. l44.
