Smaalenenes amt. 1 3 1 4 626 tylvter skaaren last (foruden smaalast, props. m. m.). Blandt den øvrige trafik indtager mel samt »kolonial— og andre varer1 en frem- ragende plads, fornemmelig ved sluserne i Stenselven og ved Strømsfos. Hvad der for øvrigt føres paa kanalen, er hovedsagelig jern og stebegods, stenkul, benmel, linkagemel, belysningsolier, kalk samt tag— og mursten. Af passagerer Var der i nævnte aar ved sluserne i Stenselven gj.sn. 5 253, ved Strømsfos 2 0O8 og ved Ørje 658, og i de samme aar udførtes i det hele 3 516 gjennemslusninger i Stenselven, 3 167 ved Strømsfos og I 771 ved Ørje. “ For tiden ere alle planer til kanalanlæggets forlængelse mod nord stillede i bero. Derhos har der været tale om at kanalisere Tistedalselven for at bringe vasdragets bygder i umiddelbar kanalforbindelse med søen. Men omkostningeme derved vilde blive uforholdsmæssig store ligeoverfor den utvivlsomme nytte, som et anlæg paa dette sted vilde bringe. For tømme- rets vedkommende er dettes fi-emkomst til Fredrikshald lettet ved anlæg af særegne tømmen-ender; jembanen har desuden nu endmere formindsket ud- sigterne til, at der skal blive anlagt nogen kanal nedenfor Femsjøen. Endelig har det gjentagne gange været bragt paa bane at gjennemskjære den smale landtunge ved Otteid, mellem Ødemarksjøens arm, Botnviken, og Stora Le, med en kanal. Et saadant anlæg vilde frembyde mange og store fordele, fremfor alt ved at sætte Fredr-ikshaldskanalen i umiddelbar forbin- delse med det svenske kana1net. Men omkostningeme vilde paa den anden side løbe op i meget betydelige summer og derfor er endnu intet saadant anlæg sat i gang. Om det Fredriksha1ds Sagbrugsforening tilhørende, ude- 1ukkende for tømmertransport beregnede kanalanlæg ved Otteid henVises til s. 97 oven or. Smaalenenes kystled berører Fredrikstad og Moss, samt Berg, Skjeberg, Borge, G1emminge, Onse, Raade, Rygge og Moss landdistrikt. Desuden staar Fredrikshald med Id gjennem Svinesund, samt Sarpsborg, Tune og Borge ved Glommen i seilbar forbindelse med kystleden. Folkemængden i disse distrikter var i 1875: 27 992 i byerne og 43 630 i herrederne, altsaa tilsammen 71 622 eller Ve af amtets. Indseilingen til Fredrikst’ad og Sarpsborg er paa vestsiden af Hvaløeme mellem disse øer og Søstrene, derefter over Seiløflakket ind paa Leret mellem Torgauten med dens fyr i v. og Kragerøen i ø., hvorefter den almindelige seilled“ fører op Vesterelven til Græsvikfloet og Fredr-ikstad havn. medens nogle fartøier tage veien forbi Stangeskj ær og Arisholmen gjennem Kjøkøsundet op Østerelven til Fredrikstad. Udseilingen sker efter omstændighedeme enten samme vei eller ogsaa ret ud Løberen, mellem Kirkeøen og Asmallandet. Til Fre drikshald søger man ind forbi Tisler gjennem Lauersvælgen nordenom Herføl forbi Homlungens fyr til Gravningsundet og derfra Videre gjennem Sækken op til Sponviken, hvis skandse giver en god landkjending. Løbene omkring Herføl og Sandøeme ere meget urene og krogede, hvorfor slæbebaad ofte beny-ttes, tildels helt op til Fredrikshald. Skj ærhaldij orden er saa uren, at den kun sjelden benyttes af større fartøier. Paa begge sider af Katho1men er rent farvand, ligesaa op Svinesund, Ringdalsfiorden og Remnaaen til Fredr-ikshalds ydre havn. Til den indre hav-n, »Bugten«, gaar man over Tvær1jorden og gjennem Sauøsundet, der er trangt og tildels noget grundt. g Indseilingen til M os s foregaar i regelen nordenom J eløen ind Mossesun- det, medens dog enkelte fra s. kommende fartøier, navnlig mindre dampskibe, gaa over Værlebugten og gjennem kanalen. Denne kanal, der er ganske kort, byggedes midten af femtiaarene og aabnedes den 6 november 1856. Oh
