Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/143

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 1 2 7 nes, hvor den svinger mod s. langs Rødenessjøen og over Ø1je bro fører mod ø. over Hånsfjeld (ogsaa kaldet Haafjeld, jfr. s. 11) ind i Vermland (Töcksmark sogn). Denne vei1inie er fra ]851 af ombygget, saa at den nu for det meste er chaussé. 4. Veien fra Fredr-ikshald langs det fredrikshaldske vasdrag, hvis anlæg tildels er fra nyere tid (1857—1873), fører gjennem Tistedalen op paa høideme ved Femsjøen og følger derefter dennes og Stenselvens sydlige (venstre) bred. I nærheden af det sted, hvor Stenselven forlader Asperen, gaar veien over en stor træbro og skjærer i nordlig retning over det ved Asperens bøining dannede nes. Ved Skotsberg bro kommer den igjen over til Fred1“ikshaldsvasdragets venstre bred, som den derefter følger, idet den paa en træbro gaar over Botnvikens inderste bund, indtil den ved Ø1je støder sammen med den under no. 3 nævnte vei og fortsætter videre langs østsiden af Rødenessjøen og derefter bøier mod n.ø. til Rømskogen. Fra denne vei udgaar ved Asperenoset en vei, der fortsætter mod ø. langs sydsiden af Asperen og over Alin gm o en gaar ind i Dalsland (Nössemark sogn). 5. Veien fra Moss til Vaaler, Svindal og Skiptvet. Denne vei gaar først i nordøstlig retning nordenom Vansjø indtil Vaaler kirke, hvorfra den gjør en stor bue mod s. ind i Svindal og derefter gaar i østlig og siden i nordlig retning gjennem Skiptvet indtil Grønsund, hvorfra der færges over Glommen til Salmonrud i Eidsberg. I Skiptvet staar .den i) forbindelse med en ny vei, der fører fra dette herred til Spydeberg jern- anestation. Fra Vaaler kirke gaar en sidevei mod n. gjennem Hobø1 indtil Mjær, hvor den gaar over i Akershus amt. “ Foruden disse hovedruter er der en mængde mindre forbindelser, der ere klassificerede som hOVedVeîe, saa at samtlige paa fastlandet beliggende herreder gjen.nemskjæres. Hertil slutter sig et forholdsvis temmelig fuldstændigt net af bygdeveie, der sætter dels de enkelte herreder, dels bygdelag og græuder i indbyrdes forbindelse. AJntets landeveie havde i 1884 en samlet længde af 1559 km., hvoraf 528 m. hovedveie og“ 1031 km. bygdeveie. X Efterat Smaalensjernbanen med sine to linier i aarene 1879 og 1882 er bleven aabnet for færdselen, har den lidt efter lidt gjort sin indflydelse gjældende i retning af at forandre trafikforholdene, især i de jernbanen nærmestligg-ende distrikter. — J ernbanens tvende grene ere nemlig blevne amtets hovedkommuni- kationslinier, hvorved hoved— og bygdeveiene i væsentlig grad have tabt sin tidligere betydning, idet hovedveiene tildels have faaet karakteren af bygdeveie og omvendt. Jernba.nen har ikke alene optaget den gjen- nemgaaende færdsel, men ogsaa for en stor del distrikternes forbin- delse med byerne, og ved sin evne til at forkorte og udjævne afstande har den bevirket, at Smaalenenes indland, der tidligere væsentlig var henvist til forbindelsen med amtets egne byer, nu i større udstrækning søger til Kristiania med sine produkter, hvor det tillige som oftest kan gjøre fordelagtigere indkjøb af sine fornødenheder. Da jernbanen endvidere har lettet enkelte distrikters afsætning af c