l24 Smaalenenes amt. har bevirket, at anlæ gskapitalen blev noget høi. Skinnevægten var ved an1ægget oprindelig 29,s kg. pr. løbende meter paa den vestre linie og 24,a kg. paa den østre linie, men er nu 27,ɔ, efterat man er gaaet over til staalskinner. Formationsplanets bredde i jordskjæringer og paa fyldinger er ved vestre linie henholdsvis m. 6,m og 5,m og ved østre linie m. 6,m og Ö,010— I —fjeldskjæringer er bredden den samme for begge linier, nemlig m. 4,—10s. Antallet af stationer er inden Smaalenene paa vestre linie 16, hvoraf 4 bystationer, paa østre 9. Afstanden mellem dem varierer mellem 2 og 12 km. og er gjennemsnitlig 7,a1 km. Stationsbygningerne ere i byerne af sten, paa landet mindre træbygninger. Den største stigning er paa østre linie 1:8O (i Askim), paa vestre nordenfor Fredrikshald 1:100 (fra Moss til Rygge) og mellem Fredrikshald og den svenske grænse 1:45,ss (fra nævnte by til Femsjøen). Den høiest liggende station nordenfor Fredrikshald er paa vestre linie Sarpsborg (88 m.) og paa østre linie Eidsberg (153 m.); søndenfor Fredrikshald er Aspedam- men (172 m.) den høieste Søndenfor Præstebakke naar jembanelinien en høide af 189 m. Af tunneller findes en ved Kambo, 95 m. lang, en ved Fredrikstad, 176 m., 3 straks i n. for Fredrikshald med en samlet længde af 455 m., en mellem Fredrikshald og Tistedalen, 97 m., 2 s. for Gautestad i Rakkestad med samlet længde 267 m. samt nogle mindre. Af j ordsk j æringer kan mærkes en mellem Femsjøen og As edammen, 19 m. dyb, ved hvilken der har været udtaget ca. 11O 0OO m’‘ jor(l: samt en s. for Mysen station, ved hvilken der har været udtaget ca. 71 000 m9. Blandt de mærkeligste bygværker ved Smaalensbanen er j e r n b r o e n o ve r Sarpsf o ssen, der maa regnes som et af de betydeligste ved vore jembane- anlæg. Man har her ført jernbanelinien og hovedveien over Glommen med de samme brobjælker, idet det har vist sig hensigtsmæssigt som overgang for jembanen neto at vælge det sted, hvor hovedveien tidligere blev ført over Glommen med) en i 1852—54 opført større hængebro. J ernværket til hængebroen blev ved jembanens anlæg fjernet, medens murværket blev be- nyttet delvis, saaledes at hængebroens stenpillarer, efter at være ombyggede i den øverste del, nu bære hovedbjælkerne for de største spænd i den nye bro. Denne bestaar af den egentlige bro over Glommen samt de til begge sider af denne sig sluttende viadukter med en samlet ‘længde af 239 m.. hvoraf 1OO m falder paa broen. Den vestlige viadukt ligger i en kurve af 414 meters radius. Selve broen har tre aabninger, af hvilke den midterste har en spændvidde af 53,ɔ m. I viadukterne har man anvendt pladejerns bære- vægge, medens der i selve broen er anvendt fagværksbjælker efter Pauli’s system. Skinnegangen ligger mellem fagværksbjæ1kerne, medens veiens kjøre- bane ligger 6,9 m. lavere og er befæstet til jernstænger, der gaa ned fra fagværksbjælkerne. Af interesse er a1:ordningen af de nærmest broaabnin- gerne liggende jernpillarer i tilslutningsviadukterne, idet disse for at give plads for landeveien ere konstruerede som bueformede fagværk, til hvis top pladejernsbjælkeme, som understøtte jernbanen, ere befæstede. Disse pil- 1arer danne ligesom portaler for veien. Der er til broen og viadukterne i det hele anvendt 32O tone jern og de samlede omkostninger beløbe sig til kr. 265,27O. — Broen har en herlig beliggenhed lige ovenfor Sarpsfossen, saa den navnlig under høi vandstand frembyder et imposant skue. Af andre broer og viadukter paa den vestre linie kan mærkes en jernviadukt over Præstebakke elv samt en større med 13 aabninger, mellem Præstebakke og Komsjø, over Lysedalen. Disse to viadukter ere de første, ved hvilke der her i landet er bleven anvendt charnierer (valser) ved en- derne af jernpillarerne. En mindre jernviadukt fører over Rolsøsund ved Greaker. — I Tistedalen er der bleven udført betydelige planeringsarbeider. Paa den østre linie er jernbanen, straks efterat den har passeret amts- grænsen, ført paa en 143 m. lang viadukt over Solbergdalen; ikke langt derfra, i ø for Tomter station, passeres en 175 m. lang viadukt over Hobøl- elven samt derefter ved Langenes en større jernbro over Glommens hovedløb. Fremdeles har man en fagværksjembro over Rakkestadelven samt en plade- jernsviadukt over Styggedalen, tæt ved grænsen af Varteig, ien stigning af 1:9O og en kurve af 314 meters radius.
