] 14 Smaalenenes amt- I Berg ligger tæt ved Fredrikshalds bygrænse en betydelig fyrstikfabrik, med 128 arbeidere. Videre maa fremhæves fabriker for ti1virkning af træmasse, hvoraf der findes 2 træsliberier ved Fredrikshald (i Id og Berg), med tilsammen .46 arbeidere, og I kemisk træmassefabrik ved Hafslund med 60 arb., samt en i 1883 paa det forrige Moss jernværks grund anlagt større cellulosefabrik med 120 arbeidere. Fredrikshald er sæde for en betydelig ti1vi1tkning af b eklæ dnings- gjens tand e. Der fandtes i 1883: 3 kaabefabriker med tilsammen 1 73 arbeidere. Fremdeles maa mærkes 7 ølbryggerier med 120 arbeidere. nemlig 2 iFredrikshald, 3 ved Fredrikstad og Sarpsborg og 2 i Moss. Af de tidligere saa betydelige brændevinsbrænderier findes nu kun et tilbage (Moss), hvilket beskjæftiger 12 mand i 7—8 maa- neder og hvormed er forbundet en destillationsfabrik. I 1850 fandtes derimod i Moss 6 brænderier med 170 arbeide1—e og en aarlig produktion af 1 889 00O potter og i det hele amt 8 anlæg med 213 arb. Blandt de øvrige industrielle anlæg maa mærkes 2 fabriker for her- metisk nedlægning, med 45 arb., i Moss, Græsvik kemiske fabrik for oxalsyre med 43 arb., l vognfabrik i Fredrikshald, 3 tobaksfabriker, 1 knapfabrik i Fredrikshald, samt Stiklen pap— og papirfabrik i Trag- stad, hvilken har afløst en allerede i 1812 paa gaarden Næstingen i Hovin anlagt papir-fabrik. Fremdeles Øre glasværk i Id med 8O arb. De største industrianlæg i Smaalenene havde i 1883 følgende antal at-beidere: Glemminge dampsag og høvleri: 418 (desuden 2O i tøndefabriken); GræsVik do.: 393 (desuden 43 ved oxalsyrefabriken og 46 ved stenhuggeriet sammesteds); Tistedalens sagbrug: 384; Lisleby dampsag og høvleri (Glem- minge): 33O; Sagbrugsforeningens høvleri med snedkerifabrik (Fr.hald): 320; Katrineholms jernbrug (Fr.hald): 200; Seiersborgs dampsag og høvleri (Fr.stad): 200. De vigtigste industrianlæg i Fred rikshald og Omegn vare i 1883 føl- gende: 5 sagbrug og 2 høvlerier; Katrineholms jernstøberi og mekaniske Værk- sted; Haldens bomuldspinderi og væveri, 4 stenhuggerier, 3 kaabefabriker fyrstikfabrik, Øre glasværk, 2 træsliberier, 4 kornmø1ler, 2 skibsværfter; frem- deles bundtmageri, tobaksfabrik, vognfabrik, knapfabrik, handskefabrik m. m. I Fredrikstad, Sarpsborg og Omegn var der 18 sagbrug og 8 høv- lerier med tilhørende sagbrug, 12 teglværker, 5 skibsværfter, 3 mekaniske værksteder, 2 stenhuggerier, kemisk træmassefabrik, oxalsyrefabrik; frem- deles ølbryggerier, møllebrug, tøndefabrik m. m. I Moss og Omegn fandtes 11 kommøller, 6 sagbrug og 1 høVleri, cellulosefabrik, 2 skibsværfter, olieklædefabrik, 2 hermetiske fabriker; frem- deles 2 teglværker, mekanisk værksted, jernstøberi, 2 ølbryggerier, brænde- vinsbrænderi, ma1teri, 2 tobaksfabriker, feldspathmølle m. m. Bortseet fra de i byernes umiddelbare nærhed beliggende fabriker, der nærmest ere at betragte som henhørende under byernes industri, gaar fabrikvi.rksomheden i Smaalenenes landdistrikter væsentlig ud paa s a g b r u gs —, mølle— og teglværksdrift, idet de fleste herreder have nogle mindre anlæg af denne art. Af betydeligere anlæg mærkes den før omtalte papir- fabrik i Trøgstad (26 arb.) samt et teglværk med 23 arb. og et maski.nværk- sted med 11 arb. sammesteds. Industrianlæggene i Smaalenenes amt sysselsatte i 1845, Moss jernværk iberegnet, omtr. 165O arbeidere, i 1865 omtr. 3 3OO og i 1883: 7 681 arbeidere. Tilvæksten falder især paa forædling af træ- varer, der i 1850 sysselsatte henved 700 og i 1883 4 668 arbeidere,
