Smaalenenes amt. 11 3 og nat i skifter paa 8 timer. Det firma, som eier den her beskrevne mølle, har ialt 5 store møller og 1 mindre grynmølle, der tilsammen sselsætte 61 mand og som aarlig formale henved 250 000 hl. korn. Et ansdVet firma har 4 møner og desfo1—uden findes i Moss andre ikke ubetydelige firmaer i samme forretningsbranche, om hvis oprindelse og udvikling der meddeles nærmere oplysninger i den speciel1e beskrivelse af byen Moss. Skibsbyggeriet har i Smaalenene som overalt i Norge i de senere aar gaaet tilbage som følge af de daarlige konjunkturer for seil- skibe. Imidlertid findes der dog fremdeles en del skibsværfter med en ikke ubetydelig virksomhed; i 1883 havde amtet 9 saadanne med en samlet arbeidsstyrke af 361 mand, og det stod i 1880 forsaavidt alene tilbage for Nedenes og omtrent ved siden af Jarlsberg-og Larviks amt. Virksomheden ved skibsværfterne indskrænker sig væsentlig til re ara- tionsarbeider. Den foregaar fornemlig om vinteren, idet den faste stok af sIliibs- tømmermænd da faar en betydelig forstærkning af søfolk og tildels tømmer- flødere, som derved kunne finde beskjæft’ Ise 5—6 maaneder. Af skibs- værfterne vare 5 beliggende ved Glommen lgemJig Hanestad, Yven og Greaker i Tune, samt I paa Kragerøen og 1 i Fredrikstad), 2 i Moss og 2 i Fredrikshald. . Bygning og reparation af dampskibe udføres paa et enkelt af de i amtet vær-ende mekaniske værksteder, nemlig Fredrikstads, der er beliggende paa Kragerøen, ligeoverfor Forstaden, og er en filia1 af Myrens værksted iKristiania; det beskjæftigede i 1883: 121 arbeidere og har to beddinger. Dette værksted var fra først af beregnet paa sagbrugenes og høvleriernes behov, men i de senere aar er skibsbyggeri- Virksomheden blevet af større betydning. De øvrige i Smaalenene værende mekaniske værksteder og støberier beskjæftige sig kun i meget ringe grad med bygning eller reparation af dampskibe, hvorimod et af dem, nemlig Katrineholms (Fredrikshald), for nogle aar siden leverede en mængde skibsknæer til seilskibe. Af mekaniske værksteder og støberier havde amtet i 1883: 9 anlæg med 428 arbeidere, og amtet staar i henseende til arbeider- antal alene tilbage for Kristiania, Akershus og Søndre Bergenhus amter. Smaalenenes største anlæg af denne gruppe er det ovenfor nævnte Katrineholms jernbrug, der i 1883 sysselsatte 2O0 mand; Her forsmeltes rujern og gammelt jern til stangjern og forfærdiges spiger, støbe- gods samt landb1—ugsredskaber, maskiner og mindre dampskibe for indsø- fart, i det hele taget alle slags jernarbeider. Det næste er Fred- rikstads mekaniske værksted med 12l arbeidere; fremdeles Moss meka- niske værksted og støberi (møllerekvisita, landbrugsredskaber m. m.) og Borregaards mekaniske værksted i Tune. Blandt de øvrige mindre betydelige anlæg af samme art kan mærkes Ise mekaniske værksted i Skjeberg og Lier maskinværksted i Trøgstad, begge hovedsagelig be- regnet paa produktion af 1andbrugsredskaber. Foruden de selvstændige anlæg have flere af de større sagbrug og høvlerier ved Fredrikstad mindre mekaniske værksteder, udelukkende bestemt for brugets eget behov, til udførelse af reparationer. I Fredriksha1d findes et bomuldspinderi og væveri — det eneste i Smaalenene — med 189 arbeidere. Hc1Zcɔ 11xxc1 eg rcn=. x. 8
