1 04 S1naalenenes amt. egne sig lidet eller slet ikke til saltning. Masser blev derfor brugt fersk, mindre partier ogsaa til kreaturfoder og gJødning. I de senere aar er kvaliteten bleven bedre, idet stimerne dels have været blandet med et større antal voksen sild med melke og rogn, dels have bestaaet kun af saadan. Paa den norske kyst er det fornemlig i deeember, da silden —begynder at støde under land, samt i januar, at den store sild, ofte af størrelse som mindre vaarsild, forekommer hyppigst, medens den sild, der tages i februar, er mindre og magrere. I begyndelsen af marts er fisket gjerne afsluttet. Det af hjemfolket mest brugte redskab er »kalvevad«, 90—1O0 m. (50—60 fv.) langt og 700—800 masker (32 paa meteren) dybt; mandskabet bestaar af 6—8 mand. Dernæst bruges af de tilreisende vestlændinger, skjønt i liden udstrækning, garn. Pose- net har kun været benyttet enkeltvis og da mest som almindelig stænge- not, men vil muligt senere faa en mere udbredt anvendelse. De steder, hvor fisket hidtil fornemlig har slaaet til, ei-: om- kring begge Sandøer, paa sydsiden af Kirkeøen samt ved Akerøen og Papper. Haabet om, at —man nu stod ved begyndelsen af en ny sildeperiode, har ført til opbyggelse af flere salterier. Af saadanne var ved ud- gangen af 1882: 18 paa Hvaløerne, hvoraf 12 ved Gravningsundet, 3 i Sponviken og 2 i Fredrikstad. Derhos er anlagt paa Hvaløerne et røgeri, hvilket imidlertid ikke var i virksomhed vinteren 1882—83. Til Skjærha1den, paa sydsiden af Kirkeøen, anlagdes i 1882 en tele- graflinie, der udenfor fisketiden bruges som telefonledning. . Deltagelsen i fisket samt dettes udbytte er vanskelig at angive, da nogen officiel optælling ikke har fundet sted, samt fordi en stor del af det kvantum, der virkes, er opfisket af svenske fiskere. Hvaløernes deltagelse anslaaes af lensmanden til omkring 2O0 mand. Efter de af samme meddelte opgaver, der dog antages gjennemgaaende at være for lave, skulde der paa salterierne være virket 1880—81: 6 000 hl., 188l-82: 2O 000 hl. og 1882—83: 23 000 hl. Derhos ere større partier hjemførte til Stavanger, Haugesund og Bergen, især i 1881—82, da det samlede opfiskede parti ansloges til 175 OO0 hl., hvoraf 1 16 O0O hl. saltet. Senere har søgningen af kjøbere fra Vestlandet været mindre, væsentligst paa grund af sildens kvalitet. Vinteren 1882—-83 afsendtes fra Haugesund 29 fartøier, der hjemførte 28 20O hl. i fiskepakket stand, og fra Stavanger 14, hvilke hjembragte 3 500 hl. Af disse medbragte kun 2 af Stavangerfartøierne fangstredskaber, hvilke imidlertid gav høist ubetydeligt udbytte. Til Bergen førtes af 7 damp— og 2 sei1farteier 14 00O h1., hvoraf dog en del saltet paa den svenske kyst. Ialt skulde saaledes være saltet under fisket 1882—83 henimod 7O 00O hl. I vinteren 1883—84 blev der kun opfisket ca. 5O 7O0 hl., hvoraf 45 OOO solgtes til salterierne Af den saakaldte gWræssild eller fjordsild fiskes nu en ubetyde- lighed. For 25—30 aar siden fiskedes derimod i Iddefjorden fra februar til april dels med garn under isen og dels med pilk forholdsvis store partier fed sild, som for en større del blev røget. »Fredrikshalds pilkesild1 ansaaes engang for en delikatesse i Kristiania, og i slutningen af forrige aarhundrede gik en del ogsaa til udlandet. Makrelfisket begynder som regel i midten af mai og varer til henimod slutningen af juli. Det drives nu næsten udelukkende med
