Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

102 Smaalenenes amt. lige til bunden, krævede baade lang tid og meget arbeide at faa det inddrevne ud af bugten. Ved ‘mineringer og ved at afskjære og til- dels ophæve bagevjerne ved hjælp af flere damme er denne hindring at regne for fuldstændig fjernet I nedre fald har man ligeledes ryddet hindringerne af veien ved minering. Ved Lindhol, fra Lindholtangen skraas over elven, laa indtil 1851 den saakaldte Lindhol læ ndse, hvor alt tømmer opsamledes, udsorteredes og opflaadedes for derfra at ned11ødes til de gamle vandsagbrug. Denne lændse Var anlagt i medhold af lændseforordningen af 1794; eieren af Lindhol gaard oppebar derfor en afgift af 8 sk. (27 øre) for hver tylvt, der passerede lændsen. Stedet var efter nutidens meninger meget uheldigt valgt. Man besluttede sig derfor til at nedlægge denne lændse og bygge nye lændser paa begge sider af elven nedenfor Grønsund ved gaardene Buskelsruds og Nes’s strande, med hvis eiere man var kommen til mindelig overenskomst. Disse lændser have været i brug siden 1851. Flødningen fra Mørkfos ned til Furuholmen ligger under samme bestyrelse som i den øvrige del af Glommen, nemlig Kris tiania tømme r- direktion, der bestaar af 2 trælasthandlere fra Kristiania, 2 trælast- handlere fra Fredrikstad eller Sarpsborg og en administrerende direktør, der ikke maa drive trælasthandel. Furuholmens 1ændse samt flødningen herfra ned til Fredrikstad bestyres af tømmerdirektionen i Fredr-ikstad. I Mossevasdraget foregaar flødning foruden i Hobølelven tillige i de tre mindre elve: Svindals-, Lunder— og Veidalselven samt i Vansjø. Det i dette vasdrag nedflødede tømmerkvantum har i aarene 1880—83 udgjort gj.sn. 1O 300 t. sagtømmer samt en del props og juffers. Tømmeret kommer hovedsagelig fra Hobøl., dernæst en del fra Vaa1er, Spydeberg, samt fra Kraakstad og Enebak i Akershus. Fra dette amt kommer lidet mod før, fordi tømmeret nu skjæres op paa 1okomobilsage. Flødningen i det bugtede løb ovenfor Vansjø synes indtil de seneste aar at have gaaet for sig paa en lidet tidsmæssig maade og faa elve- forbedringer have her været gjorte. Ved e1vemundingerne i Vansjø opsamles det løse tømmer straks i »bomme«; disse dannes af tømmer- stokke, hvilke sammenlænkes til hverandre ved granvidjer. En saadan bom af sammenbundne tømmerstokke, omsluttende et parti flydende tøm- mer paa nogle hundrede tylvter, kaldes her en »lændse«., der ved hjælp af vindespil og toug bugseres over til Nedre Vansjø, et lidet bassin lige ved Moss, hvor sortering til de særskilte eiere finder sted og hvor tømmeret bliver liggende udover sommeren og høsten. Efter tømmeret flødes den smaa rundlast, props og minetømmer; denne smaalast føres over Vansjø, ikke i lændser som sagtømmeret, men i »pomp1, idet flere lag smaatømmer lægges krydsvis over hverandre og derpaa føres nedad Vansjø ved de samme hjælpemidler som sagtømmeret. Tømmerflødningen i hovedvasdraget beskjæftiger i regelen omkring 10O mand, og er for det meste fu1dendt, førend vaaraannen begynder Tømmerets transport over Vansjø derimod bliver i regelen ikke færdig før over St. Hans, men beskjæftiger kun 20 a 3O mand. Til smaa- lastens flødning over Vansjø benyttes antagelig 10 a 15 mand. Flødningen koster gj.sn. 2 kr. pr. tylvt, for en strækning af 30 km. Siden 1881 har en flødningsforening været i virksomhed.