Smaalenenes amt. 101 i denne del af Glommen, maa nævnes den bevægelige, 156 m. lange fet-mettedam, der er bygget over Glommen ved dens udløb af Øieren ved begyndelsen af Mørkfos. Denne dam er bygget af kanalvæsenet for Statens regning med tilskud fra grundeierne langs Øieren og fra 1lødningsvæsenet. Øiemedet med den var ikke at lette flødningen nedenfor Øieren, men ved regT1lering af vandstanden i denne indsø at indvinde land for dyrkning og lette adgangen til Lillestrømmens jernbanestation samt lette flødningen til brugene i Strø1nmen og ved Øieren samt til Mørkfos. Før denne dam byggedes, dannede denne fos to temmelig betydelige fald., der nu ere gjorte til et jævnt skraanende plan. Alle andre arbeider i denne del af Glommen ere udførte af flød- ningsvæsenet for trælasthandlernes regning udelukkende til 1lødningens fremme. Paa strækningen mellem Mørkfos og Lindhol maa nævnes som større og kostbarere arbeider dammene ved Sandoskjærene og mineringerne og lændsen ved Halfreden. Forinden disse arbeider kunde det hænde, at tømmeret her bandt sig og dæmmede over hele e1ven; bredderne ere her meget steile, næsten ufremkomme1ige, hvorfor det var næsten ugjør- ligt at løse tømmerhougene ved menneskemagt; man maatte vente, til Vandets magt— kunde overvinde modstanden, da blev det et fornøieligt skuespil: »at se Half1—eden gaa«; men dette skuespil kostede trælast- handlerne mange penge, idet de sværeste tømmerstokke tumledes om og knækkedes saa let, som om det var fyrstikker. — Lidt nedenfor Bingsholmen, hvor Smaa1ensjernbanens østre linie gaar over Glommen, iFossumfossens øvre del, ligger der et høit skjær, Kjelaasskjæret, mod hvilket der i tidligere dage lagde sig betydelige kvanta med tømmer, og.da man ikke kunde komme ud til skjæret., stod man i de fleste tilfælde magtesløs; ved afminering, oprenskning og ved at bygge en spids af tømmer paa skjæret, samt endelig ved at strække et staaltraadtoug over elven støttet til en paa skjæret opsat jernsøile, kan tømmeret nu altid renskes af, idet fløderne nu til enhver tid kunne komme ud til skjæret i en stol, der kan trækkes frem og tilbage paa touget. Nedenfor Fossumbroen, — ved Haltorp og Kykkelsrud, er der fore- taget temmelig betydelige mineringer i den vestre fos og opsat to større damme paa østsiden under Kykkelsrudfossen for at undgaa en større bagevje. I Rudsfossen, ca. 60O m. længere ned, er byg- get en større dam for at hindre tømmeret fra at gaa ind i Buds- hverven, og en meget svær, ca. 7OO m. lang jernklavelændse mellem WBuho1men og Tobaksøen for at hindre tømmer fra at gaa ind i Ruds- evjen. I meget høi flomvandstand maa denne lændse indtages, men da gaar vandet over dammen i Rudsfossen igjennem baade Rudshverven og Rudsevjen. Før dammen og lændsen blev bygg-et, kunde der ligge ind- til 1O 000 tylter i disse evjer. Den største Vanskelighed mellem Mørkfos og Lindhol har imidlertid været i Vammafos, hvor elven to gange gjør retvink1ede bøininger, en i øvre og en i nedre fa1d. Lige under øvre fald gaar der paa vestre side ind en dyb bugt, som fyldtes med tømmer fra en stor bagevje lige under faldet. Under høi vandstand var evjen for stærk til at kunne arbeide noget ud, og under midlere og lav vandstand var indløbet saa smalt, at det af denne grund og fordi tømmeret i bugten satte sig fast C—
