Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 91 vædere, senere, omkring 1825,—berettes, at der blev indført SouthdoWn- faar fra England, hvilke udbredte sig især i den nordlige del af amtet og fortrængte de spanske faar, som før brugtes. I den seneste tid har den skotske Oheviotrace været adskillig anvendt, idet landhusholdnings- selskabet har søgt at skaffe den udbredelse i amtet. Slagtvægten for et voksent faar er for 1875 opgivet til 26 kg. = 9 kg. over den gjennemsnitlige vægt i rigets 1anddistrikter; uld- afkastningen til 2,1 kg. (= + 0,s kg.). Værdien er for l875 og 188O“ opgivet til henholdsvis kr. 16 og 15 i Smaalenene og kr. 10 i riget overhovedet. I hvert af amtets fogderier stillede faareholdet sig i 1875, som følger: dd I e Moss og Mai-ker. og ’I’une. Rakke.tad’ Antal faar-: pr. 1 000 indbyggere .......... “. 321 133 258 pr. jordbrug .............. 3,a 1,—: 2,a Faarenes værdi i pct. af den samlede kreaturværdi “ 2,a 1,9 3,a Af de enkelte herreder har Aremark, Id og Hvaløerne de fleste faar i forhold til folkemængden, nemlig henholdsvis 460, 442 og 4l2 pr. 1 O00 indbyggere; demæst Rødenes, Trøgstad og Rakkestad. I forhold til den samlede kreatur- værdi har Hvaløerne og Id det største faar-ehold, nemlig 6 og 5 pct. af samme. Af gjeder holdtes i hele Smaalenene i 1875 kun 49 stykker, hvoraf 25 i Aremark, 11 i Redenes og 9 i Hobel. I 1835 var an- tallet 2l9. Svin holdes i Smaalenene kun i forholdsvis ringe antal, idet der nemlig i 1875 i amtets landdistrikter kun fandtes 40 vinterfødte svin pr. l OO0 indbyggere, medens det gjennemsnitlige forhold i rigets land- distrikter er 6O. Herved maa imidlertid komme i betragtning, at der fra Sverige i mai og juni maaneder hvert.aar indkjøbes et stort antal smaagrise for at fodres i løbet af sommeren og høsten og slagtes til ju1etider. Griseav1en har siden l855 været i aftagende paa grund af den i senere aar stærkt tiltagende indfcrse1 af amerikansk flesk, hvor- ved behovet af dette fedemiddel paa en billigere maade kan tilfreds- stilles end ved eget opdræt. . Nogen bestemt race af svin vides ikke i Smaalenene at være frem- herskende. Der har dog i den senere tid været gjort skridt til at for- bedre racen ved udenlandske stamdyr, mest engelske (Yorkshire— og Berkshireracen). “ Svineholdet er temmelig jævnt fordelt i amtets fogderier og herreder. Af tamme husfugle holdes i amtet-lr1sns, ænder og gjæs. Hans holdes vistnok paa de fleste gaarde og husmandsp1adse. Ænder findes her og der. Gaasen er temmelig almindelig, idet man dels til1ægger gaasunger, dels om eftersommeren kjeber unggjæs fra de svenske grænsebygder, lader dem æde spildkornet paa agrene om hesten, hvorved de med et lidet tilskud af foder blive ganske fede, hvorefter de i 1øbet af hesten sl‘agtes og sælges til byerne og fornemllg Kristiania. Denne trafik ansees ganske fordelagtig.