304 GULnAnE1“1s FoGnEBI. Egentligt agerbrug drives i Haukadalen op til Økdal og i StavillaS dalføre til omkring Rødgaardene. Der dyrkes byg, havre. blandkorn og poteter. Eng dyrkningen har i den senere tid faaet større betyd- ning, og jordbruget gaar væsentlig ud paa høavl. De med løvskog bevoksede større udmarker er vandsyge og giver et maadeligt foder. Dog er der udmærkede beiter, saaledes i fjeldene omkring Snøanknippen. Arealet er saaledes udnyttet: Ager— — — — — — — 2.okm.2 E1Jgc..—ɔ-—]7.9„ Ager og eng — — — — — a— — — — 19.9 km.2 Sk0g ɔ c ɔ c c ɔ ɔ ɔ C ɔ ɔ C „ Udmark,snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 205.1 „ u 435.o km.’—Z Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar vari femaaret 1891 -1895: Byg — — — — — 3.åo hl. Blandkorn: — — 3.ao ., Havre — — — — 2.so ., Poteter — — — — 35.00 „ Hø — — — — — 400.oo kg. Antal af slaa— og meiemaskiner var i 1896 16. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 2O—-100 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 25—50 kroner. Fædriften er den vigtigste næringsvei I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—288 Storfæ — — — — — — 2412 Fggr . . . ɔ . c 2819 Gjeder — — — — — — 1 Svin . . . . . . 261 Rensdyr — — — — — 5 Høne-—-—-—58O Soknedalen meier-ibegyndtei1882,indmaaltei1895 92 000 liter og kjærnede 8394 kg. smør; det anvender centrifuge med hest og haandkraft. Herredet er ikke rigt paa s k o g, og enkelte gaarde mangler endog skog til husbehov. Tidligere har der været betydelige skoge- Naaleskogen er —rent forsvunden i de høieste partier. Der findes
