soKNE1).u.EN HE1mED. 303 — Elve. Gaua — tilløb til Gula — kommer fra Gynnelfjeld i i nordlig retning, bøier østover, derpaa atter nordover og gaar ind i Støren herred. Sokna, ogsaa bielv til Gula, dannes ved sammenløb af Ig1a og Stavilla straks vestenfor gaarden Flaknan og rinder nordover forbi Soknedalens kirke, bøier snart efter mod nordøst, danner paa et kort stykke grændsen mod Støren og gaar derefter ind i dette herred. Elven er stærkt strømmende. Igla kommer ind fra Rennebuinordøst1ig retning til gaarden “ Flaknan, hvor den forener sig med Stavilla, der kommer ind fra Kvikne og i forskjellige krumninger gaar nordover. Den bar stridt løb med mange og lange stryg og enkelte fossefald. Elven vokser pludselig i flomtiden. Hauka, bielv til Sokna, kommer fra Hauktjernet nordover i flere krumninger; paa den sidste del af sit løb er den med nord- vestlig retning grændseelv mod Støren herred, lige til den nord for gaarden Haukaas falder i Sokna. Et vasdrag i Soknedalen tilhører 0rklas nedslagsdistrikt, nemlig Hul.s;jovasdraget, en af Trovjas ki1der; det springer ud i Gynnelfjeldet, rinder nordover, bøier saa østover mellem samme og Høifjeldet og gaar gjennem Hulsjøen ind i Meldal herred. Der er mange vandfaldi herredet; de er imidlertid kun benyttede til mindre an1æg, som kværn-, sag— og møllebrug. Indsjøen I Soknedalen er der 173 indsjøer; alle er de smaa; det største er Hulsjovatn paa Meldalens grændse; vel 2 km. langt. Indsjøen Km.2 Hø1d§Io. h. Del af Krokettjern — — — — O.2 595 „ „ RamStadSjø — — — — 0.os 469 „ „Hauka —-—-—-1.0 „ „Hulsjø-—-—-—O.v ð25 167 øvrige ferskvande — — — 2.2 Samlet areal af ferskvand 4.1 Ager og eng ligger i Soknedalen, Ig1as, Stavillas og Haukas dalfører. Muldjord paa skifer og i dalbundene 1angsmed elvedragene sandblandet muld paa aur er jordsmonnet, der høiere op bliver magert. Jordsmonnet er i almindelighed tørt. Klimatet eriforhold til be1iggenheden fordelagtigt for kornavl; dalstrøgene begrændses af fjelde og ligger taalelig lunt, saa at kornet modnes nogenlunde tidlig. Den største del af herredet kan i almindelige aar brødføde sig, og endog have noget tilovers. Meget af herredet ligger saa høit, at kornavlen ofte mislykkes, naar tidlig nattefrost indtræffer.
