soI(1“u-:1)AI.E1v HEBB.B1). 305 dog endnu adskillig vakker skog, men almenningsskogen er udeluk- kende løvskog og i høi grad medtaget. Af trævirke afhændes en del tømmer, ved og birkebark. Naaleskogen strækker sig som regel op til en høide af 600 til 65O meter. Den bestaar væsentlig af gran, mindre af furu. Løvskogen. der fornemmelig bestaar af birk samt or, er af større udstrækning. Strækningerne ved Gynnella, Ly-saaen, Garaaen og Igla, der efter forstvæsenet bør opfattes som værnskoge, ligger høit og har været fællesmarker (eller almenninger) og er det maaske fremdeles. Skogen leverer noget kjøbmandslast og andet stort tømmer. Brændeved kjøber herredet ikke. Betydelige dele af herredets skoge tilhører udenbygdsboende, men intet tilhører udlændinger. Tømmerflødningen i Sokna var i femaaret 1891—1895 resp. 460, 46O, 454, 455, 474 tylvter. Endel af tømmeret er hugget i Støren herred og flødet efter Hauka til Sokna; ligesaa er endel hugget i Rennebu og flødet i Igla. Der er mange my r e r i Soknedalen, særlig i det vestre midt— — parti, saaledes vest og nord for Igla og mellem denne og Stavilla. De ligger for høit til med fordel at kunne tappes. Torv til brændsel bruges ikke. I beretninger af 1665 om nordenfjeldske bergværk om- tales „Soggendalske kobberværk“; det drev nogle ubetydelige anvis- ninger. Værket blev fradømt eieren ved overbergamtsdom af 24de marts 1671 og dets grube henlagt under Indsets værk. Ved Hyttehaugens plads siges at have været en hytte, hvortil kobbermalmen toges i Sandfjeld. I den senere tid vides ingen bergværksdrift at have fundet sted i Soknedalen. I Hulsg“ø-fjeldet eller GynnPl-fjeld siges at være en grube — „Hulsjøgruva“ —, til hvilken der knytter eller knyttede sig overtro. Hesteleitere forta1te, at de ofte tidlig om morgenen hørte „smaa- folkene“ ifærd med mineringsarbeide, men ikke turde gaa efter lyden; mange skal have ledt efter gruben, der skal indeholde godt kobber. De industrielle anlæg er: Bjerke‘naas sagbrug, Bjør.set sagbrug, Eggert sagbrug, Fossum m9lle og tøistampe, Gynneld tøi- .s-tampe, Hustøft sagbrug, Moen sagbrug, Røe sagbmg, Solem sagbmg, ‘Stenbro sagbrug, Soknedalens meier-i, Tørnæs sagbrug, Vallum sagbrug. 5 personer drev ved udgangen af 1895 landhandel efter bevilling. De vigtigste handelssteder er Nyhus, Fossum, Aasenhus. Søndre Trondhjems amt II. 2O
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/312
Utseende