238 GUL1)AI.ENs FoGnEB1. kammertjener Jiirgens, „und hvis Participanter hand til sig at tage agter, fire Mile Veis Circumferents rundt omkring fornævnte Bergwærk, hvor ingen anden end Værkets Participanter, skal være tilladt nogen Erts eller Fund grube, ud af hvad Metal og Mine- ralier det og være kand, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove, Fosser, Vandfalde at muthe eller til Brug bevilges og optages, undtagen forannævnte Participanters egen Concence og Tillade1se, saavidt Kronens er, og det ikke andre præjudiceerligt er eller være kand, mens dennem alene være frit og tilladt Saadant at opsøge, skurfe (o: skjærpe) eller skurfe lade og til Brugs optage og fortsætte.“ Efter fundet af den rige Storvarts grube begyndte man at skjærpe i omegnen og fandt i 165O en grube, som i modsætning til den ældre Storvarts eller Alter Berg kaldtes Neuer Berg eller Nyberget, og noget senere fandt man ogsaa Hestekletten grube. Nyberget og Hestekletten ligger i nærheden af Storvarts, men nogle aar efter, i 1657, opdagede man en mægtig forekomst i fjeldet nær ved .4arvas udløb af Aarvs;jøev, hvorefter gruben senere kaldtes ArredaIs grube. Denne grube, som fremdeles drives og sammen med den senere opdagede Kongens grube for tiden udgjør Værkets vigtigste kisgrube, gav dog ikke efter opdagelsen store forhaabninger, idet den viste sig at høre til den type, som fornemmelig fører svovlkis, mest med liden kobbergehalt, som hovederts. Som ved andre norske bergværk indkaldtes ogsaa ved Røros en hel del tyske bergmænd. som skulde lede driften. Den første hytte, som blev bygget, viste sig snart at være utilstrækkelig; thi allerede i 1646 havde man ladet opføre en ny, større bytte et kort stykke ovenfor den gamle, og kort tid Senere nævnes ogsaa flere andre hytter, som imidlertid snart blev nedrevne. Værket synes at have givet godt udbytte i den første tid, men uagtet man fandt flere gruber, som Solskin (1673), Christian (2vintus (1691) og Myrgruben (1694), samtlige i nærheden af Stor- varts, var det paa grund af forskjellige omstændigheder en meget vanskelig tid for Værket i slutten af det 17de aarhundrede. f Under krigen blev nemlig Værket totalt ødelagt af svenskerne Foruden fiendehaand var der ogsaa i slutten af aarhundredet arbeidet-ur9ligh-ed„eJ:, som hæmmede driften. Disse uroligheder „eller aabenbare Rebellioner“, som det heder i gamle beretninger, havde sin væsentlige aarsag i den fortør- nelse, som opstod, fordi arbeiderne ikke til rette tid fik sig udbetalt sit tilgodehavende, og efter flere aars gjentagne klager og under- søgelser, i hvilken tid rene anarkistiske tilstande synes at have hersket paa bergstaden, blev der tilslut nedsat en kongelig kom- mission, som skulde søge at bringe orden i de indviklede forholde — ved værket. Kommissionen fastsatte et reglement for Værkets drift, “ anordnede, hvorledes Værket skulde deleSi 180 parter eller kukser,
