BøBoS HEBBE1). 239 og bestemte, hvorledes eierne af disse kukser skulde tilpligtes til i rette tid at gjøre sine indskud. Disse anordninger, som fik kongelig konfirmation i 1685, synes delvis at have bragt Værket paa fede igjen; men da gruberne ikke gav synderlig gode anbrud, og da skogen nærmere staden var meget stærkt angreben, saa man maatte kjøre malmen lange veie for at faa kul til forsmeltningen, var heller ikke begyn- delsen af det 18de aarhundrede en god tid i Værkets historie. I 1718 rykkede, som før nævnt, de la Barre frem til Røros og tog kobber og proviant. Efter freden med Sverige kom værket atter i god stand, og der blev gjort meget for at ophjælpe driften. Skjærpingsforsøg ledede til optagelse af flere gruber, hvoraf de vigtigste var: Christianus Sextus grube, som blev fundet i 1723, ikke saa langt ifra Arvedals grube, paa vestskraaningen af den fjeldvæg, som sænker sig til vestsiden af Aarvsjøen; Kongens grube, fundet i 1736, som senere har vist sig kun at være en fortsættelse af Arvedals grube, men det vigtigste nye fund af alle var Ny Stor- varts grube, i nærheden af Gamle Storvarts. Desuden optoges flere gruber paa forskjellige kanter, saasom Hars;jøg-ruben og Killingdals grube i Aalen, Fredr-icus ()uartus grube i 0s og flere mindre be- tydelige gruber i Røros. Den saaledes ved fund af nye gruber øgede malmproduktion ledede til, at man saa sig om efter mere skog, som kunde levere nok kul til smeltningen. Paa grund af de store tab, værket havde lidt under krigen, ansøgte participanterne kongen om nogen erstatning herfor ved i et aar at slippe at betale den tiende, som i de dage var paalagt bergværkerne, og at faa bevilling til at bruge Dragaasens skoge. Det første blev afslaaet, men den nævnte bevilling fik de. Dette ledede til, at man i 1727 anlagde en hytte ved Eidet i Aalen. Ved siden af denne hytte byggede man ogsaa ved Fæmun(l hytter for at nyttiggjøre sig de store skoge i denne egn. I midten af forrige aarhundrede synes‘værket at have gaaet tilbage. De mange nye gruber, som værket havde optaget, maatte igjen indstilles. Værket led i 1755 betydelig skade ved over- svømmelse af Hitterelven, som truede med at ødelægge hele bergstad en. Storvarts grube blev fra 1758 mindre righoldig, Kongens grube tog ogsaa mærkbart af, og man var ængstelig for, at hele værket maatte indstilles. Man androg derfor kongen om nogle aars tiendefrihed, og andragendet resulterede i, at man slap tiende i 1764 og 1765 paa betingelse af, at man skulde borttage en dam, som var bygget ved Fæmundelvens udløb af Fæmundsjøen, og hvorover der var ført klage fra Sverige. hvilket ledede til vidtløftige diplomatiske under- handlinger.
