VA SDRAG. 73 m. o.h. Ved Bjørgen jernbanestation (efter Rektai1gelkarterne) ca. 130 „ Holtaalen kirke — „ 250 „ Reitan jernbanestation — „ 510 „ Gulhaaensjø, elvens udspring — „ 836 Naa (Nið) eller Nidelven danner afløbet for Selbusjøen. Den kom mer over rigsgrænsen ind mellem Sylfleldene og Skar-dalsZjeldene og gaar i det hele i vestlig retning. Den optager Ekornaa og Esna. Dens vigtigste tilløb er imidlertid Tya, (þýð(i) der har sine kilder opunder Skardørsú“eldene og I6ÎgeMeldene. Videre optager Naa Store Heina, Lødø(ja, Usma, Rotla. Garbergelven maa ogsaa regnes for en bielv til Nea, forsaavidt som den falder ud i Selbusjøen, og det samme er ogsaa tilfældet med Tømr, Naala og Renaaen. Fra Selbusjøens vestre ende i Klæbu gaar Nea ikrumninge1— mod nordnordvest og danner 8 fosse: Trangfos, en 180 å 250 m. lang og omtrent 6 m. bred rende, gjennem hvilken elven voldsomt mellem 18 a 25 m. høie, steile fjeldvægge styrter ud af Bjørsjøen (Selbusjøens vestre ende). Hytjos, straks nedenfor, er mindre. Springfossen har et ikke høit, men aldeles lodret fald. Lilengfos er egentlig kun en strid strøm. Ejærheim.fossen er større, og ligesom i TrangfoSsen strømmer elven mellem to bergvægge, men kun paa en kort strækning. Nordsetj’ossen bar ved en 7.ä m. høi, meget bred, sag— og mølledam faaet et smukt fald. Store Lex;fos paa Strindens grændse, er den største ogmæ1ke-
ds næmstjJi§—k-u1nf.oS.i Namsenäv. f
LZlle Le1y’os paa“St‘r1ndens grændse er mindre af hø1de, men har renere fald. Nea danner paa en Strækning grændsen mod St-rinden, indtil den ved gaarden Sluppen gaar helt ind i Strinden. Senere danner den paa en Strækning grændsen mellem Trondhjems by og Strinden, og gaar saa ind paa Trondhjems bys territorium, som under Trond- hjems by beskrevet. Følgende høider viser faldet i Nea: W m. o. h. Selbusjøens høide (ifølge rektangelkarterne). .... ca. 16O N ea ved gaarden Mælen — ca. 2O km. fra Selbusjø „ „ „ Tydalen kirke — ..... „ „ gaarden Neadalen — nær grændsen „ Vandmængden under de høieste flomme har ved Lerfossens vandmærke været: Vandmærke: 1881 28. juni vandmassen 500 m.8 pr. sekund 1882 5. og6. juni — 507 „ „ „ 1883, 2. Og 3. juni — 280 „ „ „ 1884, 19. juni — 288 „,
