38 søN1)BE TRONDI—IJEMS A1uVr. gaaet i historisk tid, det ene i 1821 eller 22 om vinteren; da gik 30 maal jord ud. — To aar senere i 1828 eller 24 gik det ud paa nabogaardene Nøstum og Einum. g Salt‘nesfaldet i Buviken gik antagelig 1702. Her har der været to lerfald, et, hvorved Saltnes gaard gik ud i fjorden, og et lerfald, Husebyfaldet, ved hvilket kirken eller kapellet gik ud i elven Vigda. Det angives, at begge disse fald gik samme aar, antagelig 1702. Saltnesfaldet er det vestligste og ligger nær fjorden. Her sees tydelig en Skaalformet fordybning i terrainet, der bestaar af ler. Faldet siges at have fyldt ud et godt stykke i fjorden, men det er nu bortvasket. Saltnes gaard antages at have ligget i den øverste del af den omtalte skaalformede fordybning. V De nye Salt- nesgaarde ligger længer oppe. Husebyfaldet eller Præsthusfaldet gik paa østsiden af Vigda- elv ud i elven. — Hvor mange mennesker, der omkom ved Saltnesfaldet, angives ikke; det heder, at alt strøg med. Fald ved Leraanna i Buviken gik i 1864, henimod 4 km. fra fjorden ved Buviken og ikke langt fra Vigda. Gaardens gamle navn er efter O. Rygh Ljárandir, hvilket maaske kommer af ljaa og rønd. Under denne gaard gik ved St. Hanstid 1864 et lerfald, som kostede 4 mennesker livet. Da skredet gik, hørtes stærke Smeld som af en kanonade, og skogen bøiede sig for lufttrykket som i en frisk kuling. Det var omkring 2O maal, som gik ud i Vigda elv. Tre gutter og en mand fra Leraanna, som var gaaet ned til elven for at fiske, satte livet ti1, idet leren kom over dem, der hvor de stod. Lermassen dæmmede Vigda op en kort tid, saa at den blev tør’ nedenfor. e Kubikindholdet af den udgledne lermasse kan anslaaeS til 2OO 0O0 til 3O0 0O0 m3. Ved gaarden Lerfaldet i Leinstranden gik fald i 1850 og 1869, og saa gik der et meget gammelt fald for flere hundrede aar siden. Fa1det 1850 tog jord fra gaardene Lerfaldet, Leinum og Lein- løkken; husene paa gaarden gik med; ingen mennesker omkom. I 1869, langfredag morgen, gled der ud 17 maal dyrket jord. Leren gik ud i Gulosen og over til den ligeoverfor Lerfaldet lig- gende ø i Gulosen, hvorved Gulas hovedløb spærredes. Paa den anden side af øen var der vistnok ogsaa da et elvefar, men dette var høist ubetyde1igt; efter dette lerfald blev der løb paa begge sider af øen, saaledes som der nu er. Ved Braagaardene i Byneset gik fald i 1831, 1848, 1858 (eller 1860),. 1865. Her har været flere fald i historisk tid og sikkerligen mange gamle fald. Øst for Braagaardene kommer der ned en dal, Braadalen eller Storbraadalen, fra nogle myrer, som heder Gustad— eller Gau- stadmyrerne under gaarden Gnstad. Nedigjennem denne dal kommer
