36 SØNDRE TRONDHJEMS AMT. mængde mennesker druknede; men gaardene overSvømmedes, saa at de alle stod under vand, og alt fæ druknede. Siden brast dæm- ningen, og alt løb da udover sammen med elven. Da gik der mange flere gaarde og fæ med. Der ødelagdes ialt 48 gaarde, hvoraf nogle var hovedbo1, og nogle kirker. Men man regnede, at næsten halvtredie hundrede mennesker satte livet til der, bønder med sine kvinder og børn, nogle præster og mange k1erker, en hel del vel- staaende folk og mange arbeidsfolk. Man antager, at de veifarende folk og fattigfolk, som satte til, var ikke færre end de, som blev optællet. Dette hændte korsmessedag (14. september) om høSten. Man fandt nogle lig, men meget faa blev bjerget ilive, thi jorden og vandet slugte altsammen, mennesker og gaarde. “ Der er nu senere blevet sandstrækninger og ødemarker, men først var der vand og bløite, saa at folk ikke kunde komme frem.“ Ligeoverfor Haga, nedenfor Støren jernbanestation, ligger Kvashylbakkerne med den terrasse, hvorpaa Kvashylla plads (171 m. o. h.) nu 1igger. Det sted, hvorfra faldet gik, kan vistnok med rette betegnes som „ved Kvashylla“ og „ved Haga“. Schøning. der reiste i Guldaleni 1775, beretter om bakkerne ved Kvashylla, at der for 60 aar tilbage gik et lerfald saa stort, at det tilstoppede elven for en kort tid, saa man, nedenfor faldet, kunde gaa over den. “ „ Kvashylla findes nævnt omkring 144O i Aslak Bolts jordebog med skyld til skolealteret i Trondhjems domkirke; nu er det kun en plads. V Om Kvashylla lyder sagnet, at det var den største og bedste gaard i Støren, og, tilføies der, den har staaet ubebygget siden den sorte død’*). Det var terrassen ved Kvashylla nedenfor Støren jernbane- station, som gik ud i 1345 og fyldte det trange dalføre nedenfor Støren angivelig indtil gaarden Hovin, en længde paa 4 til 5 km. Herved opdæmmedes Gula ovenfor lerfaldet og dannede en indsjø paa 14 km.s længde op til Bunes, grændsegaard i Støren mod Sings- aas. Senere brast dæmningen i Størensnevringen, og ler og vand flommede ned gjennem Guldalen og øde1agde gaardene ned igjen- nem dalen paa en længde af 39 km. Hvis terrassen ved Kvashylla glider ud, saa gaar ler og aur lige i Gula; det rum, som er levnet for elven og dalen, er saa smalt, at der ikke skal noget stort lerfald til for at dæmme op. Hvad der foraarsagede den største ødelæggelse, var gjennem- brudet af den ved lerfaldet opdæmmede elv, der havde udvidet sig opigjennem dalen til en stor indSjø, og det er sikkerligen den, som kaldtes Hagavatn. Den u1ykke, som rammede den nedre del af Guldalen og den tætteSt bebyggede del af Horg, Flaa og tildels Melhus, var i virke- ““) »Den sorte død1 herjede i Norge i 13“19, altsaa kun 4 aar efter 1erfa1det.
