GEOLOGI. 35 forbinder den sydvestlige del af Kraakvaag med øens hoveddel, var for ca. 50 å 6O aar siden altid overskyllet ved høivand. I andre beretninger heder det, at der paa sydsiden af Stor- .fosen, Ørlandet, temmelig høit oppe iaasen skal være fundet „fiske- stene“. I trakten om Vasbygden i Rissen siges derved torvstikning i myr fundet kjettinger med skibsankere, lange ankertaug, skelet af en hval i en elvemæl langt oppe i dalen ved Terningen gaard. Jætteg1—yder er der paa mange steder i amtet; her skal nogle nævnes: Paa Haugen mellem gaarden E—ian og sjøen i Roan er en jætte- gryde, 1,9 m. i diameter oventil, noget rummeligere længere nede. Den er 2 m. dyb til gruset i bunden; den er ikke tømt. Paa gaarden Strøm i Roan er der 2 jættegryder, en større, 1,5 m. i diameter og 1,3 m. dyb paa nordsiden af haugen — St. Hans- haugen — ved gaardene, samt en mindre nede ved stranden. Ved fossen i Stordalselven i Aafjorden paa pladsen Fosmoens grund er en jættegryde — Paa en fjeldknat mellem gaardene Dalen og FZjæren i Bjugn, omtrent 50 m. over havet, er en jættegryde 1,6 m. i tversnit, fra 1,9 m.s dybde fyldt med smaasten, sand og lignende. Paa den nordvestlige odde af Kraakvaag i Ørlandet er en liden jættegryde. Paa IO“ølholmen i Frøien, østfor KjølSø, er der flere jætte- gryder, et par noksaa dybe. “ Paa Reinsklo.s‘ters grund er 3 jættegryder. Ved Holdenelvens udløb samt paa sydsiden af lille Hogsaasa i Hevne findes kjedelformede fordybninger i fjeldet. Paa gaarden Haugset i 0pdal er en meget Stor jættegryde I Buas seng ved broen ovenfor Budalsgaardene i Budalen herred er mange, tildels meget store jættegryder; elven er her, paa grund af et mølleanlæg, ledet noget ud af sit ældre leie, i hvilket jættegryderne ligger. . Lerfald. I de marine afleininger af ler i søndre Trondhjems amt er der ikke sjelden indtraadt lerfald. De høie sand— og lermæler blir ved elvens erosion gjennem- skaarne, og naar der i undergrunden er blød ler, saa kan der ind- træffe udglidninger eller lerfald iStor stil. Udglidninger og lerfald kan spores paa mange steder i det trondhjemske af saa høi alder, at derom ingen efterretning haveS; men mange lerfald har man i historisk tid. Det største varedet store lVerfaIdigGuldaleng l3:15. Le1;faldet i Guldalen Om dette lerfald giver Skálholtsannalerne følgende —beretning: W „I Guldalen i Trondhjem hændte det, at elven Gula blev borte nogle (dage); men derefter gik der et skred, som var saa Stort, at det fyldte dalen tversover og dæmmede elven Gula op. saa at en
