Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GEoI.oG1. 31 Langelandssletten, 182—188 meter, i Flaa, har været fyldt af løse materialier, ler under og sand over. Denne sandfyldte fjord eller ør strakte sig opigjennem det smale dalføre ved Støren, hvor Kvas- hylla terrasse, 171 meter, og Granmo terrasse, 178 meter, angiver nogenlunde samme niveau, videre op gjennem Gulas dalføre (Bunes terrasse, 161 meter) og gjennem Soknas da1føre. I Singsaas angives Kirkvold terrasse at ligge i 188 meters høide.I) I den tid, som fulgte efter istiden, er disse ler— og sand- masser afsatte, og senere har landet steget hine 18O meter. Elvene begyndte da at grave sig ned, desto dybere jo høiere landet steg, indtil de traf paa fast fjeld, eller indtil de fik saa svag strøm- ning, at de ikke længer kunde flytte de elvestene, som komi deres 1eie. Saagodtsom i alle større lavtliggende dale idet trondhjemske er der terrasser; i de større dalfører har de stor udbredelse. Af disse terrasser skal følgende nævnes: I Orklas dal ved Storaas og Lo er høiden 140 meter o. h., i Svorkas dal 138—151 m. Gu1dalens terrasser er før nævnte. Høiderne angiver Kjerulf saaledes: Ved Støren og Granmo ....... 171—178 m. U D D Ved Nordtømme, vei til Hølandet . . 18O Ved Votta ......... . 182 Ved Bunæs ....... . 162—146 Kirkvold ............ 188 Langelandssletten ......... 182—188: Ved Nide1ven i Selbu er terrassehøiden. . 188 D Ved Nygaard ........... 172 I Trondhjems Omegn er terrasser af følgende høider: Snefuglhaug ........... 144 m. Heimdalsmyren .......... 141—151 „ Sandryggen ........... 1 74 „ I Jonsvatns dal er terrassehøiden ved Reppe-Lein Stad . . ..... . 157 m. Damsbækken ........... 166 „ Kvitem paa Nordsiden ........ 141 „ I Vinjefjorden i Kaa1—dalen ved Brækplads er høiden ............ 152 med lavere terrasse ....... 81 I Hevnefjorden ved Rovatn ved Sjødal . . 127—131 „ Strandlinier. I forbindelse med terrasserne som mærker efter en høiere havstand kan nævnes strandlinierne. 1) Der er grund til at tro, at det indre af landet har steget noget mere end kys1e1ne saa at det høieste niveau ikke er en hel vandret flade, men en flade med meget svag slxraaning.